NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

236 KAREN BAGGE Klasser, indskrænkes man væsentlig til atter at standse ved Dansk og Historie. Nu er det vistnok Snak at sige, at det er grundtvigsk, dersom man helt op i 3die Gymnasieklasse begynder de danske Timer med en Sang; men man kommer dog ikke uden om, at ved den enstemmige Sang, der ikke nøjer sig med et Vers eller to, men synger hele Sangen igennem for Indholdets Skyld, skabes der' i Klassen en Stemning, som atter er Baggrund for en fælles Oplevelse, just som man kender det fra Højskolen. Og gaar man fra Indledningen til selve Timens Stof, Litte­ raturen, kan Undervisningen forme sig ganske ens i en Højskoles Høresal og i en højere Almenskoles øverste Klasser, hvad enten man under Sam­ talens Form paa Grundlag af Elevens eget Arbejde eller gennem Lære­ rens Foredrag lyser efter Værkets æstetiske og etiske Værdier, eller ganske enkelt lader dets Poesi tale for sig selv. Som fælles Kilde til de to Skole­ formers Undervisningsmaade vil for de sidste Aartiers Vedkommende Vilhelm Andersens Navn let falde en i Munden med hans uberegnelige Indflydelse paa dansk Litteraturgennemgang; men hvor meget i hans aandelige Fysionogmi stammer saa igen fra, at han er født i Grundtvigs Land? Maaske er det i det hele rimeligt at antage, at bag den Vægt, der fra Lærernes Side lægges paa Litteraturen, og den Interesse, som Eleverne yder Faget, ligger bevidst eller ubevidst en Erkendelse af, at Højskolens til Grund liggende Idéer har Bærekraft i sig selv, at de er almengyldige ved deres Simpelhed og Sundhed1). »Der gives«, siger Niels Bang, »ikke den civiliserede Nation, i hvilken der ikke i alle Samfundsklasser vokser en Kreds af Ungdom op, Landets bedste, som paa et eller andet Tids­ punkt gribes a f en ideel Uro; det menneskelige Livs Problemer, de per­ sonlige og sociale, trænger paa, indefra og udefra, og tvinger til Tænkning«. Og han tilføjer senere, at det geniale ved Højskolen er, at den har for- staaet, i hvilken Grad de unge i saadanne Tider gribes af Historien og Poesien; Grammatik, Matematik og Naturvidenskab kan her ikke hjælpe. Ved et Møde a f Historielærere fra den højere Skole udtalte for nylig en af Danmarks ypperste Historielærere, at hans Maal for Historieunder­ visningen var at gøre sine Elever til levende Mennesker. Vedkommende Lærer vil sikkert ikke i mindste Maade vedkende sig at være grundtvigsk paavirket, og det er naturligvis ikke alle hans Kolleger, der vil sige ja til hans Udtalelse, men det viser jo blot, at under saa forskellige Vilkaar, *) Niels Bang: Opdragelse og Undervisning i d . 19. Aarhundrede. S. 157.