NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

GRUNDTVIGSKE TANKER

2 3 7 som de to Skoleformer byder deres Arbejdere, med forskellige ydre Maal, kan de indre Maal, hvorefter der stræbes, ligge nær op ad hinanden. Ved den Livsorientering, man gennem Historieundervisningen i Højskolen som i den højere Almenskole efter fattig Evne søger at give Eleverne, kan naturligvis meget veksle med de vekslende Lærerpersonligheder; snart kan man drage denne og snart hin Side af Historien frem; det er for saa vidt mindre væsentligt, det er altsammen Midler til at naa Maalet og bliver det i højere Grad, jo mere man lader sig gribe af Emnet og glemmer, at det er et Middel. Thi bruger man Historien til direkte Paa- virkning, det være sig af national, social eller moralsk Art, skal den snart tabe sin Betydning for de bedste, saa vist som stadig moraliserende Taler eller Bøger er uden Værd. Men lader man Historien selv komme til Orde, lader de nationale Minder tale, gennem hvad der er udført af politisk og socialt Arbejde, gennem kirkelig og verdslig Kunst, i Krig og Fred, i Opgangstider og under onde Kaar, alt saa sandt, som man formaar det, da skal den Kærlighed til Fædrelandet nok vaagne, som nærer sig af Forstaaelse, og Forstaaelse af alles Meddelagtighed i Landets Skæbne. Og jo mere Kundskaben om fremmede Folk, Kendskab til de store Per­ sonligheder bidrager til at fjerne de Forhæng, som skjuler Horizonten for os, des bedre finder vi de rette Dimensioner for os selv og vor rette Plads. Saa vist som de Historielærere, der i Historien ser et Fag af stor op­ dragende Betydning, aldrig vil faa det lektiemæssige til at dominere, saa usandt er det, at grundtvigsk inspirerede Lærere ikke vil forlange, at deres Elever skal kunne noget. Enhver, der har haft den Glæde at tale om Historieundervisning med den svenske Anna Sandstrøm og den dan­ ske Henriette Skram, enhver, der har hørt deres Elever fortælle, vil vide, at et planmæssigt, krævende Arbejde af Eleverne meget vel hos disse to Kvinder lod sig forene med Brugen af det stærkt omdebatterede og haardt forfulgte »levende Ord«. I vor Tids Skolerøre er der noget, som peger hen paa, og andet, som viser bort fra de grundtvigske Tanker om Opdragelse, som de praktiseres i den danske Folkehøjskole. Paa den ene Side er der voksende Forstaaelse af, at hvert enkelt Menneske i sig ejer en Rigdom, som det er Opdragel­ sens Maal at bringe til Udfoldelse, mens man paa den anden Side kun har lidet af den Sans for de fælles Oplevelsers pædagogiske Værdi, som ogsaa i vor Tid giver den grundtvigske Skole dens særlige Karakter.