NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

GRUNDTVIGSKE TANKER

2 3 5 lagt en overordentlig Vægt paa Dansk og Historie. De fleste Pigeskoler i Danmark har i deres Læseplan understreget disse Fags Betydning gennem det Timetal, der er tildelt dem; Natalie Zahle gjorde Begyndelsen. I hvilken Grad Vekselvirkning har været til Stede, eller hvor Tanken om en udpræget dansk Undervisning i den højere Skole først er opstaaet, er maaske nu ikke muligt at fastslaa. Men interessant er det i hvert Fald, at Frøken Zahle arbejdede med sine saakaldte »danske Klasser« just i de Aar, da Niels Jokum Termansen og Sofus Høgsbro kæmpede for de samme Idéer i Rigsdagen. Frøken Zahle havde truffet Termansen hos Plougs, ogsaa en enkelt Gang set ham som Gæst i sit Hjem, og man har da Lov at tro, at der er skiftet Ord imellem dem om den for dem saa betydningsfulde Sag. I Rigsdagssamlingen 1869-70 er Høgsbro Formand for et Udvalg1), der foreslaar Tinget at vedtage en Opfordring til Un­ dervisningsministeren om at forelægge en Lov om Nyordning af vort lærde Skolevæsen med en Tredeling af Studentereksamen i en klassisk­ sproglig, matematisk-naturvidenskabelig og historisk-nordisk-sproglig Retning; i denne sidste Retning skulde det danske, svenske og oldnor­ diske Sprog samt Historien have den mest fremtrædende Stilling. 1871 anbefalede Termansen Forslaget i en stor Tale i Rigsdagen. Men dette var i Virkeligheden kun gennemført til Artium, hvad Frøken Zahle havde arbejdet med i sine højere Klasser fra 1867. Henriette Skram, som var disse Klassers ypperlige Historielærerinde, vidner2), at hun »aldrig før eller senere har set et saa gennemgaaende Præg af Dannelse over nogen Klasse som det, der hvilede over vore bedste »danske Klasser«,« og at der var »en Lydhørhed over for alt det, der var i Pagt med Aand og Poesi«. Allerede 1876 opgav dog Frøken Zahle disse Klasser til Fordel for Sprogklasser til Frøken Skrams store Sorg og efter hendes Mening som Følge a f en Depressionsperiode. Nogle Aar før var det grundtvigsk­ prægede Rigsdagsudvalgs Forslag forkastet ved stærk Modstand, bl. a. fra Kultusminister Hall og forhenværende Kultusminister Monrad. Som en svag Indrømmelse til den tabende Part kom Gymnasiets Undervis­ ning i Oldnordisk. Søger man ud over dette beskedne Fag med beskedent Timetal efter grundtvigsk Indflydelse i den nuværende højere Almenskoles øverste x) Dansk Folkestyre 1870. S. 65. 2) Henriette Skram : N. Zahles Skole 1852— 1913, trykt som Manuskript. Kbh. 1916. S. 50.