NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927
2 3 4 KAREN BAGGE findes i den højere Almenskole. Det er dog næppe rigtigt. Sikkert kan det vækkende, igangsættende, som ogsaa er en Oversættelse a f Højskolens Arbejde, træffes inden for de fleste Fag, de humanistiske som de na tu r videnskabelige. Andre vil mene, at de vækkende Egenskaber findes hos alle gode Lærere, og at det langtfra kan kendetegnes som noget grund t vigsk Træk. Ja , selvfølgelig er det at finde mange Steder, men det var blot ikke det almindelige, at man ved Siden af det fagligt inciterende saa den Opdragertrang hos Læreren, der tog Sigte paa det menneskelige, det til alle Tider gyldige hos Eleven, baaret oppe af det faglige, men hævende sig over Faget. Kommer nu her alt an paa Læreren, ses det let, at den private Skole, især den private Skole, der sætter sig et bestemt Maal med sit Arbejde ud over Eksamen, har en Fordel, den private Skoles største frem for den offentlige Skoles mange iøjnespringende For dele, den vælger stadig selv sine Lærere. Og idet der nu er Mulighed for at lukke en ude og lukke en anden ind, skaber Skolen med det samme Mulighed for inden for sine Mure at holde visse Indflydelser borte, mens man maaske kan øve Paavirkning i andre Retninger. Det flerfoldige maa udtrykkelig betones, thi eensidig Paavirkning var ikke klogt i den højere Almenskole og har iøvrigt heller aldrig været god Politik i N. Zahles Skole. I Skolens Programmer findes en Række kendte Navne, som er tilstrækkelig Borgen herfor. Den aabne Menneskelighed, som gennemgaaende præger den danske Lærerstand, ogsaa den akademiske, er jo nok noget, der ligger i den danske Folkekarakter, men sikkert dog ikke uden et Stænk af grund t vigsk Paavirkning, især efterhaanden som den højere Skoles Lærere ikke alene rekruteres fra Storkøbenhavn, hvor den grundtvigske Bevægelse er ringe, men ogsaa fra Provinserne. Man bliver opmærksom derpaa, naar man møder Lærere fra de andre skandinaviske Lande, og vore Nabofolk ved ogsaa straks under Skolebesøg i Danmark at understrege, i hvilken Grad Koids Undervisningsmiddel, Fortællingen, præger danske Skole børns Fremtræden. »I N. Zahles Skole hænger det i Murene«, sagde for nylig en kendt svensk Pædagog, men det er jo givet, at man træffer det i mange andre Skoler. Med Rette har man peget paa, at hvor grundtvigske Skoletanker fik Raaderum i en højere Skole, voksede de humanistiske Fags Indflydelse paa Bekostning af de naturvidenskabelige eller med andre O rd : der blev
Made with FlippingBook