NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

GRUNDTVIGSKE TANKER

2 3 3 Inden det nu er muligt at afgøre, hvorvidt der under disse Forudsætnin­ ger alligevel bevaredes grundtvigske Træk, er det nødvendigt at klare sig visse Forhold. Naar der inden for dansk Skoleliv tales om grundt­ vigske Tanker, maa man for det første minde sig selv om, at »det grundt­ vigske« ikke er en Metode, som kan læres, men en Livsindstilling, religiøst, nationalt, historisk og poetisk. For det andet maa man danne sig et Begreb om dem ud fra de Steder, hvor de øves i Praksis, Friskolen og Højskolen, og straks springer Forskellen mellem disse Skoleformer og en københavnsk højere Almenskole i Øjnene. Friskolen, Barneskolen, søges af en Børneflok, hvis Forældre er enige i de fleste aandelige Spørgsmaal, der er kun een Lærer, som er valgt af Forældrene og deler deres Livssyn, og der arbejdes ikke mod nogen Eksamen. Højskolen, den frie Ungdoms­ skole, har at gøre med en Elevskare, som har meldt sig frivillig, hvis Undervisningstid er overmaade begrænset sammenlignet med den højere Skoles, og hvis Alderstrin gennemgaaende begynder der, hvor den højere Skoles slutter, nemlig ved 18—19 Aars Alderen. Som Følge heraf kan Højskolen naturligt regne med en rigere menneskelig Erfaring hos sine Elever, og den forholdsvis korte Undervisningstid (fra 3 til 6 Maaneder) gør, at det ikke i første Række kan gælde om Tilegnelse af en stor Kund­ skabsmængde. Eleverne kommer til Skolen i deres Ungdoms Gæringstid med Ønske om at faa klaret det, der bryder i dem og om dem; dette bestemmer Højskolens Maal, det sættes indefra. I Modsætning hertil har Eksamensskolen været nødt til at arbejde med Kundskabserhvervelsen for Øje, og Maalet var givet udefra. Og dog har mere end een højere Almenskole over sin Dør skrevet: Vi arbejder ikke for Skolen, men for Livet, og omvendt har Højskolen ofte betonet, at selv om Kundskaber ikke er det samme som Oplysning, kan Oplysning ikke meddeles og fastholdes uden Kundskaber1). Der synes da her at være et Grænseomraade, fælles for de to Skoleformer. Blot maa man saa igen understrege, at naar den højere Skoles Maal er givet udefra, i Eksamensfordringer, i Krav om en vis Kundskabsmængde, i Krav om en formel Dannelse, saa kan det, der for den grundtvigske Skole er Hoved­ sagen, Livsbelysningen, i den højere Almenskole næppe komme til at staa som mere end en Bisag, der jo imidlertid saa udmærket kan forenes med Kravet om den formelle Dannelse. Mange vil maaske ryste paa Hovedet og mene, at den Side af Undervisningen overhovedet ikke kan 1) Jen s Nørregaard: Testrup Folkehøjskole 1866—91. Kbh. 1891.