NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

DANSKTIMERNE PAA N. ZAHLES SEMINARIUM 215 gør deres Pligt, betaler deres Tribut for engang at faa en uafhængig Stilling. Den Slags Elever vil maaske synes Læreren kedelige, eller de vil indgyde ham en vis Respekt. I hvert Fald vil de blive lukkede Bøger for ham, og forsøger han at komme til at kigge indenfor Bindet af en saadan Bog, kan det hænde, at han møder en sky, men tydelig Afvisning. Men den Slags tavse Naturer var ikke i Flertal paa N. Zahles Semina­ rium. I Reglen varede det ikke længe, før Katederafstanden forkortedes og Discipelpræget nuanceredes. Smaa Diskussioner i Timerne kunde pludse­ lig aabne Blik for Sider og Interesser man ikke før havde anet; en lille Passiar i Frikvarteret kunde i et Glimt afsløre et Menneske, hvor man før kun havde set en Elev; Stilene kunde — en sjælden Gang — gøre det samme, men de forfærdelige Emner, som Hensynet til Examenstræningen krævede, gav ikke megen Anledning til at udfolde Personlighed. Alligevel — lidt efter lidt sad der en Række Mennesker, hver med sit Præg, og Un­ dervisningen fik uvilkaarlig en personlig Indstilling; Interessen for Fagets Stof og Teknik gled sammen med Interessen for denne bestemte Elev og denne bestemte Klasse. For ogsaa hvert Hold havde sit eget Fysiognomi. Timerne gik — i hvert Fald for mig — altfor hurtigt og var mig altid en Glæde. Mange Gange begyndte jeg dem med Træthed, naar jeg kom forjaget fra en anden Institution, med Tankerne inde i Folkevisetiden, og saa pludselig skulde tale om Holbergs populærvidenskabelige Skrif­ ter. Men jeg endte i Reglen mindre træt, end jeg begyndte. Sangen, vi altid indledede med, helst i Tilslutning til den Forfatter vi skulde tale om, stemte ogsaa festligt, navnlig, naar den var flerstemmig. Jeg skal aldrig glemme det Hold, der kunde nogen og tredive Sange trestemmig. Men selv en pæn eenstemmig Sang lod et Slør gaa ned for Verden uden­ for, den forrige Times Tankeverden eller hvad der privat kunde ligge og knurre i Sindet, og indenfor Sløret var kun denne Klasse, disse An­ sigter, levende, vaagne, elskværdige og forventningsfulde. Jo, det er en stor Lykke at være Lærer i Modersmaalets Litteratur. Men jeg maa ikke glemme nogen Timer af særlig Art, som bragte mig Eleverne endnu nærmere. De begyndte i November, naar vi forberedte Seminariets Aarsfest, og jeg — uværdigen, men i Mangel af bedres Ha­ velse — indstuderede Komedien. Mange skjulte Talenter afslørede sig ved den Lejlighed, selv om ikke alle var saa fremragende som Fremstil­ lerne af Hans og Trine et Aar. Men vi havde vores Morskab alligevel og blev endnu bedre Venner af det.