NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

2 l 6 GEORG CHRISTENSEN Og saa havde Indstuderingen en særlig Interesse for Dansklæreren, fordi den gav ham Lejlighed til at beskæftige sig med en Text paa en langt mere indtrængende Maade, end Timerne gav Tid til. Den egentlige Ageren og Gøglen lagde jeg ikke saa megen Vægt paa, og den klæder jo i Reglen ogsaa Dilettanter frygteligt. Men bore sig ind til en Repliks menneskelige Indhold og ramme det præcise, helt dækkende Udtryk her­ for, det var ikke bare en Opgave for Sceneinstruktøren, — det var noget, som Litteraturlæreren egentlig saa som sin fornemste Opgave at lære Eleverne, men noget han i Timerne kun i Ny og Næ fik Tid til. Timerne var jo nemlig ikke blot et festligt og frugtbart Samvær med modtagelige unge Sind. De var ikke blot bestemt af, hvad jeg kunde give og de tage imod eller inspirere til i Kraft af deres Trang og Interesse. Nødvendigvis maatte Timerne for en stor Del bestemmes af, at der var en Examen ude i Horisonten, og at et hvilket som helst Udbytte af Timerne vilde være uden praktisk Værdi, hvis det ikke gav sig Udtryk i en Examenskarakter, der tog sig ud paa et Ansøgningsskema. Det stod mig ærlig talt ikke rigtig klart, før en Elev paa mit første Examenshold fik tg (eller maaske det var tg-f-) i Spørgsmaalet Oehlenschlågers Trage­ dier. Ingen forlangte ganske vist, at hun skulde have læst mere end »Hakon Jarl«, men hun skulde dog kende Navnene paa en halv Snes an­ dre og kunne »sige lidt om dem«, deres Emner, Form, Betydning o. s. v. Jeg indsaa, at »det levende Ord«, som jeg overvejende havde benyttet det Aar, ikke er egnet for Examensklasser. Men jeg hk ogsaa en Anelse — som aldrig siden har forladt mig — om, at Litteratur ikke egner sig til Examensbrug. Det daglige Arbejde vilde ikke blive ringere, men frugt­ barere, mere personligt og interessebetonet, hvis Faget blev opfattet og behandlet som et Modningsfag, en Dannelseskilde, hvis Resultater ikke lod sig udmønte i en Examenskarakter. Imidlertid maatte jeg indrette mig efter Forholdene; Overhøringen hk en mere fremskudt Plads, og da jeg det tredie Aar havde min egen Litteraturhistorie at undervise efter, laa Stoffets Rammer saa faste, at jeg kunde bevæge mig friere selv, uden at frygte for, at Eleverne skulde føle alt som hydende. Men det blev ikke til stort mere end Litteratur­ historie. En lille Gren af Danmarkshistorien, ved Siden af Verdens­ historien, Kirkehistorien og Pædagogikkens Historie! Og saa var der ikke engang nogen Forbindelse mellem de forskellige Sider. Naar der læstes om Reformationstidens Litteratur i Dansk, havde de om Augustin