NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

KLASSICISMEN I DET KVINDELIGE GYMNASIUM (vi driver det til at oversætte svenske Bøger) staar maaske i Forbindelse med Nutidens bizarre Forkærlighed for at nyde Kunst paa anden Haand (Film, Grammofon, Radio). Men Gymnasiets Oldtidskundskab er særlig ilde stedt. Man kan (til Nød) læse Shakespeare og Dickens i danske Over­ sættelser; det er virkelig lykkedes at redde noget af de store Sprogkunst­ neres Tone og Stil. Men af græsk Litteratur foreligger kun en enkelt til Skolelekture mindre egnet Tragedie i sproglig og kunstnerisk forsvarlig Gengivelse. Ellers er Oversættelsen enten korrekt eller kunstnerisk. Det sidste er naturligvis det værste, og Myndighederne har maattet frabede sig Langes »Oversættelse« af Aischylos’ »Sonoffer« paa Grund af dens for­ svindende Lighed med Originalen, ligesom man har været nødt til at forsyne de skønne Strofer i Langes »Antigone« med Oplysninger om, hvad der staar hos Sophokles. Naar man berøver de græske Mesterværker deres Skønhed og deres Vanskelighed, bliver deres Værdi som Opdragelses­ middel formindsket særdeles føleligt. Den Glæde og den Fordel at læse langsomt faar den nysproglige Elev kun gennem et Skuespil af Shakes­ peare. Den engelske Dramatikers Sprogkunst minder saa forbløffende om Iliadens (som han ikke kendte), at det engelsklæsende Gymnasium efter Udryddelsen af Homer burde læse ham i større Udstrækning. Hellere meget af een stor Kunstner end lidt af mange. Det er lettere at læse fire Værker af Shakespeare end at læse eet. Derimod har de danske Homer- oversættelser ikke den svageste Lighed med Shakespeare, og Undervis­ ningen i Oldtidskundskab er henvist til at belyse den græske Kultur ikke igennem, men imellem Linjerne. Fagets Oversættelsespensum er at ligne ved et rigt forgrenet Stativ, der ganske vist i sig selv savner Charme, men er fortrinlig egnet til Ophængning af Oldtidens sjældneste Frugter. For saa vidt vilde Faget have passet ypperligt for Frøken Zahles særegne Pædagogik, som hendes Skole stadig sætter en Ære i at opretholde. Hun havde et falkeskarpt Blik for den unge Piges aandelige Savn, og naar hun øjnede svigtende Kundskab eller Forstaaelse paa et eller andet Omraade, traadte hun øjeblikkelig hjælpende til uden smaalige Hensyn til Pensum eller Examen. At Fagets Udviklingsmuligheder hæmmes stærkt netop af den Slags Hensyn, kan man sige sig selv, men det gælder vel alle Fag i en Examensskole. Dette være ikke sagt som et Angreb paa Examens- ordningen. Oldtidskundskabens Arbejde med den monumentale Kunst lider endnu mere under Tidens Knaphed; ja der er Steder, hvor man hugger Knuden