NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

AF ALMUELÆRERINDESKOLENS SAGA 99 og mødte efter Aftale. »Har De forberedt Dem!« udbrød han, »det var ikke Meningen, og det tillægger jeg ingen som helst Betydning. De maa kunne undervise fra Bladet, lad os se, begynd ved Stykke 98.« Ved Eksamen fik vi vore Opgaver Aftenen før, og vore Lærerinder gennemgik dem med os. Jeg gjorde det meget pænt, men der var nogle, der beskyldte mig for, at jeg havde talt mere til Tavlen end til Bør­ nene. Mon! Stilopgaverne var saa omtrent de samme som den Dag i Dag. Besva­ relserne indeholdt nærmest det, vore Lærere havde sagt, eller hvad vi kunde læse os til hist og her. De færreste havde en selvstændig Mening- om »Hvorvidt kan der være Tale om Omvendelse efter Døden?« eller om »Offertankens Betydning i det religiøse Liv«. »Hvordan afpasses Reli­ gionsundervisningen efter de forskellige Aldere?« »Sangens Betydning for Undervisningen«. (Vi sang aldrig.) »Eet er et Søkort at forstaa, et andet Skib at føre«, o. s. v. Lærerne rettede Stilene omhyggeligt, men deres Gennemgang af dem var aldrig en smaalig Sætten Stavning og Tegnsætning som det vigtigste; Indholdet blev der talt om. Pastor Hohlenberg gav altid en stærkt un­ derstreget »Lremstilling af Stoffet«, mens hans kloge, milde Øjne saa paa os. P. Hansen sad som skaaret i Træ, havde i sit Udseende intet til fæl­ les med de morsomme og rammende Ting, han sagde om vore Stile. Lr. Nielsens vittige Bemærkninger om Kuriositeterne i vore Besvarelser var ledsaget af et muntert, elskværdigt Smil, der udviklede vor Selv­ kritik. Vi sang aldrig! jo engang imellem. En Spøgefuglpaa Afdelingen havde engang skrevet en Vise til Melodien »Alverden gaar omkring i en grøn Kasseking«. — Lrøken Zahle saa Visen, engang da vi sang den, og syntes ikke om den, hun havde ikke Sans for Ironi. Den handlede om, at vi vilde lære vore fremtidige Elever det samme, som vi nu sled for at lære:

kunne Kongerne paa Rad, kende Fugl, kende Blad, kende Fisk ja og Blad, bedst dog Kongerne paa Rad. — skrive lige ej, men skraat, ogsaa tegne ret godt, kan de tegne, er det godt, og for alting skrive skraat. De skal strikke en Taa, de skal stoppe som faa, de skal stoppe som faa, strikke Navn, Hæl og Taa. Og kommer de engang til det grønne, grønne Bord, skal de svare som jeg, med de selv samme Ord.