NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

1 0 0 CHRISTIANE LUND En ung Lærerinde fra vor Afdeling stod nogle Maaneder senere paa Katederet i Frøken Zahles Skole og havde skrevet alle Juda Konger op paa den store Tavle, Klassen saa interesseløst paa det. Frøken H. Skram gik igennem Stuen, saa paa Tavlen, og henne ved Døren hviskede hun til den unge Lærerinde: »Er det nødvendigt, at de kender dem alle?« — Den unge Lærerinde gik tilbage til Tavlen og sagde: »Nu har I set, hvor mange Konger Juda Rige havde, nu vil jeg fortælle jer lidt om de bedste iblandt dem.« Og dermed lod hun Svampen gaa hen over Tavlen, saa kun 2—3 Navne blev tilbage. »Mine Børn, de skal lære, hvad der let er og svært, hvad der faldt mig selv lidt svært, det skal Børnene faa lært. Da Frøken Hjort ved Aarets Begyndelse tog imod os, var det, som hun lovede os et Festaar. Og det skal siges, hun gjorde, hvad hun kunde, for at det skulde blive det. Vel var vi ikke slet saa hjælpeløse, som Frøken Zahle gjorde os til i Eksamensvisen: »Anna, hvad nu! hvor er, hvor er du!« men vist er det, at Annas praktiske Hjælpsomhed, hendes Gøren vor Sag til sin, hendes Glæde ved i sin sparsomme Fritid at regne med »de smaa« maatte tage os. V i syntes somme Tider, at hendes: »Vi maa høre, hvad Frøken Zahle siger om det!« var overdreven Pietet; det kunde gælde Ting, som det var uendelig ligegyldigt at høre nogens Mening om. Hun var syg en­ gang, og vi fik en klart tænkende Vikar, der tillige havde ung Begejstring. Det blev foreslaaet os at beholde hende i Steden for A. Hjort. Ikke Tale om. V i rækker Anna Kransen. Da vor Eksamen var vel overstaaet, og vi holdt Fest i Ordrups farve­ rige Skønhed, var Stemningen lige saa straalende. En Lærerinde talte for Birthe. »Solen stod med Bonden o p !« Saa var Smilet der om Henriette Nathans Mund. Og saa gik vi ind til »Barndommens og Ungdommens fagre Land«. Var vi rustede til det? — Nogle af os blev det vel, gennem lyse og mørke Erfaringer. Havde vore Lærere i »Almuelærerindeskolen« givet os Lærelyst? Ubetinget ja. Nogle af os brændte vore Skibe: vore Opteg­ nelser. Det kan man jo udlægge forskelligt; jeg vilde mene, det var et Fremskridtstegn. Ved Nyordningen af Skolelærerindeuddannelsen — 1894 — indførtes Forbedringer som en omhyggelig Praktikuddannelse, at Eleverne skulde