NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

98 CHRISTIANE LUND Den anden uforglemmelige Time var Frøken Zahles »Wergeland«. I en Højdæsningstime vilde hun tale om Wergeland, men vi fik egentlig ikke noget som helst at vide om ham, men derimod meget om en engelsk­ norsk Ven, Frøken Zahle havde, og som elskede Wergeland. Da hun talte om den aabne Port ind til denne Vens Vidunderhave i Larvik, anede jeg ikke, eller maaske jeg netop anede, at jeg de utallige Gange skulde gaa ind og ud ad den. — De eneste, der viste, at de kendte Gentagelsens Kunst, var A. Hjort og M. Lange, og den Sikkerhed, vi erhvervede os i deres Fag, bidrog til, at vi bar vore Hoveder højt; her kunde vi, behøvede i Grunden ikke at tænke. — Hvordan skulde der f. Eks. i en Regnetime være bleven Tid til al den Tænken! Naar Frøken Amalie, som ellers var saa dygtig, men ikke kunde regne, knugede Hænderne mod Tindingerne for at udtænke Gangen i et umuligt Stykke, var det let at se, at hun maatte have en tænkende Lods med for ikke i det uendelige at blive stikkende i Umulig­ heden; Grammatiktimerne kunde ogsaa være ret indviklede. Professor Rasmussen, som var Eksaminator i Dansk ved Eksamen, var altid i Be­ vægelse paa det sproglige Omraade og opfandt stadig nye grammatiske Benævnelser, som omhyggeligt blev opnoterede af de mange tilstede­ værende Tilhørere, der nød hans Eksaminationer. Ved næste Aars Eksamen mødte Eksaminanden op med det nyeste Nyt, hvad Profes­ soren satte Pris paa. Jeg vil gerne i gammel Hengivenhed for Professor Rasmussen henlede Opmærksomheden paa Omtalen af ham i »Sprog- foreningerne Almanak 1926. Pædagogik spillede ikke nogen større Rolle. Jeg hører Frederik Nielsen sige: »Saa læser De 40 Sider videre i Bram­ iner«. Det gjorde ingen af os, da vi straks efter i.T im e havde erfaret, at Fr. Nielsens tilsyneladende smaa Bemærkninger var mere indholdsrige end 40 Sider hos Brammer. Der var nogle iblandt os, der troede, at han selv ikke anede, hvad der stod i de »næste 40 Sider«. Vi havde een eller to »praktiske Demonstrationer« i Aarets Løb i Over­ værelse a f Frøken Zahle og hendes Stab. Vi var blege af Benauelse under den Akt. En lille Tid overværede vi nogle Timer i en Kommuneskole. I buldrende Mørke gik jeg ved Vintertid ud til Hindegades Kommuneskole og hørte en Lærerinde fortælle Bibelhistorie for Børn. Derefter kom jeg ind til en ældre Mand, som havde Regning med en stor Drengeklasse, som han snart regnede med, snart smaasnakkede med. »Næste Gang kan De!« sagde han til mig, »vi begynder ved Nr. 86.« Jeg forberedte mig godt