NatalieZahle_1914

297

hele Vaabenklædningen bort, iførte sig sin Kvindedragt, tog fat paa Væven og blev som andre Kvinder Kvinde­ ligheden er ikke bundet til et vist bestemt ydre Væsen, og dog skal den ikke lade sig uden Vidnesbyrd.« Mangen »Hervør« har Frk. Zahle truffet og hjulpet frem til Forstaaelse af sit Kald som Menneske og som Kvinde. Mer og mer lærte hun at forstaa, at Tidens Kamp for, at M e n n e s k e t fuldt ud kunde komme til sin Ret, maatte lade K v i n d e n , for ikke at tale om D a m e n , træde i Bag­ grunden, og at denne Kamp maatte fremkalde Overgangs­ typer, der ikke maatte dømmes for haardt, erkendte hun mer og mer. — For den muntre, ja, selv den overstadig lystige unge P ige kunde hun føle stor Sympati. Sværest havde hun ved at forstaa den kunstnerisk anlagte unge Kvinde, den uroligt gærende, der i sin uklare Higen kun daarligt kan ind­ ordne sig under de dagligdags Pligter. Men naar Gennem­ bruddet var kommet for en saadan ung Sjæl, saa at en Stræ­ ben mod et alvorligt Maal gjorde sig gældende, kunde hun omfatte ogsaa en saadan Natur med varm Interesse og Ømhed. Men Billedet af Frk. Zahle maa ikke begrænses til Be­ styrerinden og Opdragerinden; hendes Personlighed kom­ mer ikke til sin Ret, hvis den kun bliver set i Skolen og paa Kontoret, man maa følge hende ind i Hjemmet for at lære hendes fulde, menneskelige Jeg at kende. Faa havde Evne som hun til at elske et Hjem, faa har længtes saa inderligt som hun efter at kunne skabe sig et stille Hjem, faa har kunnet takke for et saadant som hun. For hende var et Hjem dog ikke det samme som et »Fredensborg«, skabt til Hvile og Nydelse; det var for hende ikke alene i hendes kraftige Arbejdsaar, men ogsaa i hendes høje Alderdom, den Plet, hun tyede til for at hente ny Kraft, ny Impulser, nyt Haab og Mod til den Kamp eller det Arbejde, hver Dag krævede af hende. Derfor faldt ogsaa Hjemmet for hende i