NatalieZahle_1914

2 9 8

to D e le : A r b e j d s v æ r e l s e t * ) (Lønkammeret) og D a g ­ l i g s t u e n . Mange, mange Timer tilbragte hun i det første, og der er vel dem, der kunde mene, at saa betød hendes Dvælen der ikke andet og mere end en Omflytten fra Kon­ toret paa Skolen til et andet i Hjemmet. Men dette er en stor Misforstaaelse! Ved Skrivebordet i Skolens Kontor skrev hun Forretningsbreve, udkastede Planer, drøftede Spørgs- maal med Lærerne, plejede Forhandlinger med Forstanderne, havde sine Træffetimer, for hvem der udefra vilde søge hende, — og det var ikke faa, der kom; Venteværelset kunde til Tider være overfyldt, og dog kunde hun have Øre for den enkelte og give sig hen i en Samtale, som eksisterede kun den ene for hende, — hendes Dør paa Skolen stod aaben for enhver. Anderledes i Arbejdsstuen i Hjemmet. Den var et Stykke af en Helligdom, til den var Døren lukket; der be­ gærede hun uforstyrret Ro, der sad hun omgivet af og for­ dybet i de Bøger, hun brugte til sin daglige Forberedelse eller til sine Studier. Her nedskrev hun de Tanker, der trængte sig frem hos hende om alvorligere Spørgsmaal, og som hun til Tider kunde lade komme frem i Ord ved Møder, Afslutninger, Sammenkomster. Herfra udgik de mange Breve, der bar Bud til hendes kære og nærmeste eller til fjernere Venner og Kollegaer i og uden for hendes eget Land, og man tør sikkert sige, at ikke eet af disse Breve var »uper­ sonligt«. Hvad enten det var et Stemningsudbrud, eller det var en vel overvejet Betænkning, eller det var en jævn Beret­ ning om dagligdags Forhold, hun gav Luft, var Brevet altid præget af »hende selv«, ikke en Linje, tror jeg, var skrevet, som »alle og enhver« kunde have gjort det. I dette Arbejds­ værelse var det ogsaa, hun syslede med de Smaadigte, som hun vidste altid bragte Glæde; endnu Aaret før hendes Død savnedes ikke ved det sidste Bryllup i Slægten »Tante Nata- lies« Sang til det unge Brudepar.

*) Se Chr. Lunds smukke Artikel i »Bog og Naal« d. 1. Marts 1914.