NatalieZahle_1914

289

for at m ø d e præcis, men for, hvad der faldt langt vanske­ ligere, at h o l d e op i rette Tid. Ogsaa bestræbte hun sig i næsten rørende Grad for at blive mere hensynsfuld over for andres Tid, saa de timelange Ventestunder, vi i hendes yngre Dage var saa fortrolige med, efterhaanden blev færre og færre. Ved Siden af Frk. Zahles Ordenssans trænger sig for min Bevidsthed Billedet af hendes mægtige Energi og utrolige V iljestyrke frem i Forgrunden. Det er dog ikke i første Række den Kraftudfoldelse, hun krævede af sig selv, der imponerer; den var muligvis ikke større end hos de fleste viljestærke Mænd og Kvinder, men det er den sjældne Gave, hun havde til at kalde paa alle Kræfter, drage al Viljestyrke frem hos dem, med hvem hun samarbejdede. Ikke saaledes at forstaa, at hun som den bydende Arbejdsgiver forlangte det mest mulige af sine Hjælpere for saa at tilegne sig selv Æ ren og Fordelen, nej, hun virkede paa ganske anden Vis. Hun evnede at vække hos sine Hjælpere en glødende Iver for den Sag, hun kæmpede for, at inspirere dem til Troen paa, at det Maal, hun havde sat sig, i hvert enkelt Tilfælde var det ene, der burde og skulde naas, evnede at gøre dem til sin Tankes og sit Forehavendes fortrolige i en saadan Grad, at man saa hendes Sag som sin egen og kun begærede at blive sat i Arbejde. Hendes Medhjælpere staar ikke mindst i Taknemmelighedsgæld til hende for denne hendes Evne til at vække deres slumrende Kræfter, til at tænde Lys i Viljer og Sind, der maaske ellers vilde være forblevet lænkebundet under et dagligt L ivs graatunge Horisont. Mangfoldige iblandt os har hun vakt til Bevidsthed om, a t vi duede til noget, og h v a d vi duede t i l ; mangfoldige Gange har vi gjort den Erfaring, at de Opgaver, vi med Angst og i Tvivl gav os i Kast med, blot fordi hun mente os i Stand til at udføre dem, just var dem, vi havde Evne til, om end i al Skrøbelighed, at løse; ikke faa — vel især i den ældre Gene­ ration — kan vidne, at de staar i Gæld til Frk. Zahle for N a ta lie Z a h le . 19