NatalieZahle_1914

287

dels og meget mere den Pietet, hvormed alt behand­ ledes. Hver T ing omtrent havde sin egen Historie. Snart var den et Arvestykke fra Barndomshjemmet, fra Plejefor­ ældre eller fra Venner, snart en Gave fra den og den; saa repræsenterede den et Lejlighedskøb i en bestemt Anledning, saa en Erhvervelse for en eller anden uventet Indtægt, kort sagt, alt, smaat og stort, i Frk. Zahles Stuer havde sin H i­ s t o r i e , — det var vel ogsaa derfor, der var saa ualminde­ lig hyggeligt. Aldrig er en Stue blevet monteret færdig fra et Magasin, nej, efterhaanden, i langsomt Tempo, havde hver Genstand, hvert Stykke Bohave, hvert Billede holdt sit Indtog i Hjemmet; derfor frededes der om det; men der­ for bevaredes det ogsaa saa godt, at vi mangen Gang øn­ skede, at »noget dog kunde blive slidt op eller gaa i Styk­ ker«, saa der kunde blive Brug for de Gaver, som saa mange gerne vilde glæde hende med. Spørger man derimod, om Frk. Zahles Ordenssans hjalp hende til et Overblik over hendes forskellige Sager, Papirer, Bøger, Breve m. m., saa hun altid havde dem paa rede Haand, maa man svare benægtende. Hun »havde en Plads til hver T ing og hver T ing paa sin Plads«, men Mængden voksede hende over H ovedet; hun kunde ikke huske, » h v a d der laa h v o r « ; dog hvad hun paa dette Punkt ikke selv evnede, magtede hendes uundværlige Hjælper, Hansine Gerdtzen; hun vidste Besked, hvor Frk. Zahles egen Hukommelse svig­ tede; hun kunde altid trylle det for godt gemte frem for Dagens Lys. Men at blive staaende ved at fremhæve Frk. Zahles Or­ denssans, hvor det blot gjaldt de ydre Ting, vilde være uret­ færdigt. Den udgjorde til den Grad en Del af hendes Væsen, at den ikke fornægtede sig paa de indre Omraader. Dette gælder maaske ikke fuldt ud, naar man tager Sigte paa hen­ des almindelige Tankegang og i Forbindelse dermed hendes Fremstillingsevne, thi der kunde være noget springende over selve hendes Tankesæt, og naar hun talte om en mere sam