NatalieZahle_1914

286

kunde være blevet smaatskaaret og pinagtigt, løftedes op i en anden Sfære, og hun vandt Tilhængere for sin Sag. Saa- ledes gik det hende over for de unge Lærerinder og Børnene i den Tid, hun selv ledede det daglige Tilsyn. Hun stillede store K rav til dem, men hun havde Evne til at faa alle til at føle sig veltilfredse herunder; hendes Ordensbud var ikke et tyngende Aag, men en hjælpende Forholdsregel, og, hvad man ikke maa overse — hun blev aldrig Slave af sin Liden­ skab for Orden. Følte hun, at hendes K rav ikke kunde efter­ kommes i deres fulde Udstrækning uden at blive pinlige, slog hun af paa dem, i det mindste indtil videre. Hun vidste saa godt, at ogsaa Guld kan købes for dyrt. Det var selvfølgelig ikke alene i Skolen, men overalt, hvor Frk. Zahle raadede, at den strengeste Orden gennemførtes. Og som hun kunde faa Børn og Lærerinder til med Glæde at bøje sig for hendes Krav, saaledes virkede hun ogsaa paa Tjenestefolkene i sit private Hjem, særlig da paa dem, der til Stadighed var om hende. T il Bevis paa, at disse ikke trættedes, kan tjene, at de blev hos hende i Aarevis, om ikke Giftermaal eller Alderdom nødvendiggjorde en Forandring. Ved Gammelstrand var hendes betroede Pige, »Maren«, kendt af alle Husets og Skolens Venner, og »gamle Sofie«, alias Mdm. Jacobsen, der var kommet til hende som ung Enke, var til det sidste æret og afholdt som en af Husets uundværlige Støtter. Frk. Zahles Ordenskrav overførtes til Behandlingen af alt, hvad der var i hendes Brug. A lle So­ faer, Stole, Skamler o. 1. tildækkedes hver Aften, og skønt hun selv i mange Aar ikke saa meget som flyttede en Stol, rettede en Pude, end sige aftørrede et Glas, var alt sat saa glimrende i System, at hendes Hus i et og alt, fra Køkken til Kælder, var saa vel organiseret, at det kunde tage en Konkurrence op med de bedst førte Hjem. Dog ogsaa paa dette Omraade var der ligesom noget, der gjorde den kolde P ligt varm, den døde Regel levende, og det var dels den Skønhedssans, der ogsaa raadede her,