NatalieZahle_1914

285

fuldt A lvor tænkte paa at sætte Ordene: K æ r l i g h e d og O r d e n over Indgangsdøren til Festsalen i den ny Skole­ bygning. Som bekendt opgav hun Tanken og valgte Ordet S a n d h e d til Kærlighedens Følgesvend; men det, at hun blot et Øjeblik havde tænkt paa at sætte O r d e n i den Grad i Højsædet, er betegnende for hendes Værdsætten af dens Betydning. Denne Sans har sikkert været hende med­ født, men den er blevet i allerhøjeste Grad udviklet, først i hendes Forældres, senere i det Eschrichtske Hjem, saa Kærlig­ hed til Orden blev en Del af hendes eget Jeg. Utallige Eksemp­ ler kunde anføres herpaa: Hun satte sig saaledes aldrig til sit i Forvejen vel afstøvede Skrivebord uden først omhygge­ ligt at lade en Klædebørste (i mange Aar brugte hun en, der havde tjent hendes Fader til samme Brug) gaa hen over Skrivepladsen med dens Papirer, Mapper m. m. A l­ drig kunde hun tænke sig at a f r i v e et Stykke Papir; hver nok saa lille Strimmel blev omhyggeligt afklippet, — ja, raktes der hende en skriftlig Besked paa en Seddel, hvis Sider bar Spor af Afrivning, klippede hun den uvilkaarlig selv til, inden hun læste den. I hendes Skuffer var ikke alene alt henlagt i god Orden, men hver eneste lille eller stor Genstand havde sin bestemte Plads. Blade og Bøger maatte ikke anbringes hvor som helst, men havde deres sær­ lige Borde og Hylder. — I Behandlingen af alt, hvad hun havde mellem Hænder, var hun gennemført sirlig, og med Hensyn til sin Dragt var hun pertentlig i sin Orden, ikke en P let kunde taales, en manglende Knap eller Strop var utænkelig. Man kunde mene, at saa minutiøse Fordringer maatte virke irriterende eller i hvert Fald trættende paa hendes Om givelser; men det gjorde de mærkelig nok ikke; man følte dem som i den Grad hørende med til hendes Natur, at man i det højeste fristedes til et lille Smil, aldrig til en Oppo­ sition. Hun havde desuden den sjældne Gave at forbinde Ordenstrang med Skønhedssans, hvorved det, der ellers