NatalieZahle_1914

264

til det sidste var lykkelig ved at samle om sig. Hver Ons­ dag var det en fast Regel, at nogle af Vennerne spiste hos hende, og efterhaanden som Børnene i Slægten, særlig da den Mundtske og den Martensen-Larsenske, voksede til, var de skiftevis med til disse Middage hos »Oldemor«. En stor Kilde til Glæde tilførtes der hende gennem en fortrolig Omgang med hendes Fætter, Højesteretssagfører Zahle, og hans Familie. Han flyttede ind i Skolens E jen­ dom 1895 og har boet der siden den Tid. Hans elskværdige Hustru var som en kær Søster for Frk. Zahle, og i den Børneflok, som voksede op omkring dem og efterhaanden alle stiftede eget Hus og Hjem, skænkedes der hende ogsaa den Glæde at have »Fremtiden« for Øje og tage de unge ° g yngste op i sin rige Kærlighed. Om Sommeren kunde hun nu tidligere end ellers flytte ud til sin lille beskedne Bolig i Vedbæk, hvor hun i Ferien havde den store Glæde daglig at omgaas sine kære Venner, Komtesse Moltke og Fru Bay, hvis Venskab betød saa ube­ skrivelig meget for hende. Men over Hjemmets Glæder tilsatte hun ikke Interessen for »Skolen«, dette Ord taget baade i snævreste og videste Udstrækning, baade som Begrebet Skole i Almindelighed og som hendes egne og Østersøgades Skoler i Særdeleshed. Hun havde altid en lille Bog i Lommen, i hvilken Forstander­ inderne ved hvert Skoleaars Begyndelse skrev Navnene paa hvert Barn i de forskellige Klasser, og i Eksamenstiden gik Meddelelser om Udfaldet af de faldne Karakterer ufortøvet til hende. T il hvilken som helst Tid kunde enhver E lev faa Besked af Frk. Zahle om, »hvorledes hun stod«. Og som hun var lydhør og fuld af Deltagelse over for hvert større og mindre Spørgsmaal inden for vore egne Vægge, var hun le­ vende interesseret i hvert Undervisningskrav, der dukkede frem i den større Skoleverden; aldrig paakaldte man for­ gæves hendes Opmærksomhed herfor. Naar hun i sit L ivs Aftenstund saa ud over sit L ivs