NatalieZahle_1914

246

Den Fest, der som sædvanlig afholdtes for de afgaaende Elever, og som denne Gang faldt 25. November, formede sig ganske naturligt til en Afskedsfest for Frk. Hjort. Ved denne som ogsaa ved Lærerkredsens Fest nogle Dage senere, blev hun hyldet med mange, baade alvorlige og humoristiske Taler og Sange. A f disse glædede Frk. Zahles Sang hende mest af alle. Den lød:

E t L iv i A r b e j d s k a a r til nær ved Støvets Alder fra tidligst Ungdomsvaar, et f r e j d i g t Liv, fuldt støt og fast, trods alt, hvad knuge kunde, et Mod, som aldrig brast. E t L iv i K æ r l i g h e d til alle disse unge i vekslende Geled. . Hver en, som kom, og hver, som svandt, s i n V ej til hendes Hjerte bestandig aaben fandt. E t L iv i T r o f a s t h e d imod det Kald, hun fulgte, mens Dagene de skred, imod den Kreds, hvor sat af Gud,

sit høje Kald hun røgted i Solskinsvejr og Slud.

Med L o v s a n g dybt i Bryst et L iv i muntre Strømme trods hver en Sorgens Dyst, et L iv med lyse Syners Pragt,

af gode Minder hegnet, med Takkeoffer bragt.

E t L iv i s t i l l e Bøn, naar Aftenklokken ringed til Hjemmets Fred i Løn, hvor under Orgeltoners Brus

gik i den lave Stue af Englevinger Sus.