NatalieZahle_1914

245

Slut den paa Jorden sammen til stor og rig Bedrift, men glem dog ej at pege mod Land bag Skyens R ift; Glem ej, mens midt i Kampen I staa med Glød paa Kind, at dog til nye Baner gaar eders Vandring ind, at sig engang skal sænke en allersidste Bro, hvorover I med Skaren skal i Fortrøstning gaa, og at saa der det gælder at møde tryg i Sind hvert Øje, som hernede har set i eders ind. Far vel da ud paa Banen, som den sig aabner nu, tag modigt op jer Gerning med Haab og Tro i Hu; vis fremad fuld af Glæde, vis opad fuld af Fred, og luk hver Aften Øjet i Jesu Kærlighed! Ogsaa i den lille Seminarieskole havde Frk. Zahle trods sine bange Anelser mangen baade stor og lille Glæde. V i sagde tit i Spøg til hende, at som i en stor Børneflok den sidste blev den kæreste for Moderen, saaledes var nu Semi­ narieskolen blevet hendes Kælebarn. Hun var, som jeg oven­ for har nævnet, lykkelig ved at undervise de ældste Klasser i Kristendomskundskab, og paa mange Maader har hun følt og maattet føle, at hendes Arbejde i disse smaa Kredse havde baaret rig Frugt. Side om Side med Arbejdet i Seminariet gik endnu i nogle Aar Læsningen paa Almuelærerindeholdet i den gamle Skik­ kelse sin vante Gang, stadig under Ledelse af Frk. Anna Hjort. Først i November 1896 afsluttede det sin regelmæs­ sige Virksomhed, og samme Aar fratraadte Frk. Hjort efter eget Ønske sin Stilling som Forstanderinde efter dog først med den hende egne redebonne Uegennyttighed at have sat det ny Privatseminarium i Gang og saaledes banet Vejen for dettes ny Forstanderinder, Komtesse Knuth og Frk. Stein- thal, efterladende, som Frk. Zahle skrev (Program 1897) »i sit Eksempel sine yngre ogsaa for Sagen le v e n d e be­ gejstrede Efterfølgere en Arv, som de er sig vel bevidste, at det ikke er saa lige en Sag at hæve.«