NatalieZahle_1914

247

En saadan L ivsvej gild er det, vi her tiljuble med unge Hjerters Ild, et saadant Levneds K v i n d e f æ r d

er det, som her vi hylde med Tak fra fjern og nær.

Aaret forud havde Skolen og ikke mindst Frk. Zahle per­ sonlig mistet en hengiven Ven, hvis Betydning havde været af en ganske ejendommelig Art. Det var Lægen, Etatsraad Dr. med. W ilh. Meyer, der døde i Venedig under en Rekrea­ tionsrejse. Frk. Zahle havde allerede lært ham at kende i 1862 og hos ham fundet stor Interesse for Pigeskolens A r­ bejde og stor Forstaaelse af, hvor forskelligt dette paa mange Punkter maatte forme sig fra Drengeskolens. Paa sin Side aabnede han Frk. Zahles Øje for det retfærdige i Kravet om Indførelse af »Sundhedslære« som Fag i Skolen, en Tanke, der dengang var lige saa ny som dristig, og som Frk. Zahle aldrig uden hans store Indsigt og hans levende Varme for Sagen og Tro paa den, havde dristet sig til at realisere. Dr. Meyer var utrættelig i at hævde, at der skulde bibringes E le­ verne, fra de var ganske smaa, Sans og Agtelse for »Lege­ mets Moral«, som han kaldte det. Ja, denne Sag laa ham saa varmt paa Sinde, at han, den tit overbebyrdede Læge, i 20 Aar hver Onsdag fra 12— 1 mødte som den punktligste Lærer i Barneskolen og fra 7— 8 om Aftenen i Pnvatlærer- indeskolen. I den første begyndte han med Smaapiger 1 Syvaarsalderen og fulgte en Klasse op, til den sluttede i 9. Klasse ved Femtenaarsalderen, og i den sidste gav han de unge Piger et Kursus i almindelig Sundhedslære og 1 Elementerne af Samaritergerning. Hans dybe Ærbødighed for den Kreds, han arbejdede for, og det Stof, han arbejdede med, i Forbin delse med hans fine Taktfølelse lod ham altid træffe det rette Valg og finde de rette Ord, saa aldrig den sarteste Blufær­ dighed kunde føle sig krænket ved hans Undervisning. Men han begrænsede ikke sin Opgave hertil; han følte det