NFSGrundtvigsLivOgGjerning

30

O, det var et Aftensæde, som vi glemme ej paa Jord, der din Pusling sad med Glæde ved det vakre, lille Bord, læste om de gamle Dage, rent og klart med højen Røst, fulgte gjennem Kirkens Sage Frelseren med Liv og Lyst. Naar da fra sin Præstecelle gamle Fader til os kom, lod sig Læsningen fortælle, retted den med Kristendom, gav Besked om, hvad vi gjemte, til han kom, forstandig, blid — O, hvad var vi, hvis vi glemte slig en hellig Gammenstid!

H an var en stille, drømm ende D reng , og m angen en Gang har han ligget i P ræ stegaarden s store H ave, som han har besunget saa smukt, og stirret op paa, hvor de Skyer kunde drive og saa underlig sig te,

ret som om de var i Live. Naar jeg saadan ensom laa, meget jeg afbildet saa’ paa den Himmel rød og blaa, som enddunkelt jeg kan mindes.

Men Bøgerne kappedes snart med Barnedrømmene om at optage hans Sjæl- a t han tidlig blev fortrolig med Biblen, følger af sig selv, og tit har han ligget og grub- le t over, hvordan Gud dog kunde gaa oppe paa de tynde Skyer, men han havde derhos allerede som lilleD reng læ st umaadelig m eget andet — han var »Bogorm fraBarns­ ben«. D e brogede Billeder fra Verdenshistorien fyldte hans livlige F an tasi og formede hans L e g e ; Suhms Bog om de nordiske Fo lk vak te først hans T ø rst