NFSGrundtvigsLivOgGjerning

3 i

efter at faa noget at vide om Nordens Oldtid, og F ade­ ren m aatte frem med de tyk k e Folianter, med sin Ramus og L y sk an d e r —

Knap jeg kunde bære dem, men det var en Hjæitens Glæde, naar jeg først kom ret til Sæde, saa’ det danske Kongeblod springe af sin dybe Rod rundt i Adams Paradis, saa’ det rinde, saa’ det bruse rundt i alle Kongehuse.

Holberg førte ham igjennem Kirkehistorien, men da han brød af ved L uther, blev der en Jammer, og den otte A ars D reng gav sig først tilfreds, da Faderen gav ham en Bog, hvori der stod »Luther baade først og sidst« —

Aldrig det jeg glemme kan, hvor jeg Pusling blev henreven, som jeg næppe før var bleven, ved den gjæve Mands Bedrift: inde i vor Dagligstue paa det brune Bord jeg sad, stirred i den Bog saa stift, glemte baade 01 og Mad; hen til Maden man mig drev, men min Sjæl hos Luther blev. Hvad saa end jeg fik at høre, altid klang det i mit Øre: „Til Vorms jeg vil, om i den Stad end paa hver Sten en Djævel sad!“ Det var mig en grumme Mand, dog, mig tyktes, nok jeg gad fulgt med ham til slig en Stad.

D en gamle vanføre Barnepige Malene, hvis Gud- hengivenhed p ræ gede sig med uudslettelige T ræk i hans Sjæl, førte ham ind i Sagnenes og Æ ventyrenes