NFSGrundtvigsLivOgGjerning

233 ingen af os er i Stand til at glemme«. Brevet blev gjennem Chefen for Studenterkorpset (»Kongens Liv­ korps«) Overhofmarskalk Hauch indsendt til Kongen, der ogsaa modtog et Andragende i samme Sag fra dem af Studenterne, der vel vilde med, men ikke delte Grundtvigs og hans Meningsfællers Syn, En Uges Tid efter kom Kongens Svar, der gik ud paa, at »Vi med Glæde ville benytte os af disse brave studerendes gode Vilje, naar Omstændighederne skulde udfordre det, og aldrig glemme de Følelser, de ved denne Lejlighed have lagt for Dagen«. I den Tale, Grundtvig holdt, da han meddelte sine Meningsfæller dette Budskab, hedder d e t: »Visselig, det er ikke liden Tak, jeg skylder eder, thi jeg sagde eder forud, at I ved at enes med mig i en saadan Handel udsatte eder for at dele den Spot og Haan, hvormed Verden kranser mit Navn og min Gjer- ning; jeg sagde eder det, og dog bleve I hos mig, bleve, endskjønt en Del af eder næppe have den Tro, som er det hos mig, der egentlig forarger Verden. Visselig, jeg skatter denne eders Gjerning højt, fordi jeg maa tro, at det ene var Sandhedens Kraft og eders Ærbødighed for den, som forenede os«. Hans »sidste inderligste Formaning« til de unge, der havde samlet sig om ham, lød karakteristisk: »Frygter Gud og ærer Kongen!« — Det følger af sig selv, at Grundtvigs Op­ træden ved denne Lejlighed er bleven højst forskjellig bedømt, eftersom man forstod og godkjendte hans Stand­ punkt i det hele eller ikke. Peder Hjort, der blev Student i 1811 og tog Del i hele denne Episode, om­ taler den temmelig kølig og har navnlig ikke synder­ ligt tilovers for Grundtvigs Andel i den; paa den anden