NFSGrundtvigsLivOgGjerning

2 2 8

for Øje at frarive Danmark Norge. De allierede var i Slutningen af 1813 trængt frem til Kongeaaen, og Frygten for de Farer, der truede, var saare stor. Grundtvig havde, saa snart han blev ledig, bedet Kon­ gen om at maatte følge Hæren som Præst, naar Fædre­ landet blev antastet. Han havde udgivet en lille Bog »Til Fædernelandet om dets Tarv og Fare«, hvori han hævdede, at dets egentlige Nød var ikke den udvortes Trængsel, men den indvortes Sløvhed og Ugudelighed, at dets egentlige Fare ej var at opsluges af en ublu Nabo, men at nedkalde Herrens strænge Domme over sig. Nu var han rede til at vise sit Fædrelandssind i Gjerning. Den fjerde Januar 1814 om Aftenen kom en Ven af ham, en jysk theologisk Kandidat, til ham og fortalte ham, at der var udgaaet et Opraab til Me­ nigmand i Jylland om at værge Landet mod Fjende­ vold, og at flere Studenter agtede sig der over. Grundt­ vig mente, at der uden Tvivl maatte mere Trængsel til, inden der saa vel ved Højskolen som i Landet blev den Stemning, der gjordes behov, for at noget kunde udrettes, »men ellers vidste han min Mening, at, troede jeg, det var paa Tiden, vilde jeg og være paa Færde«. Saa kom der Bud om, at der var stort Røre imellem Studenterne, og at de havde i Sinde at bryde op uden videre. De to Venner gik da ud for at faa nærmere Besked om, hvorledes det stod til; de traf et Par af dem, der var mest opsatte paa at komme af Sted, og Resultatet blev, at Grundtvig næste Dag mødtes med en lille Flok, som enedes om, at Kongens Tilladelse skulde oppebies, og at der til om Aftenen skulde sam-