NFSGrundtvigsLivOgGjerning

224 en af os i en Tid, da der drives saa formasteligt et Spil med Bibelens Ord og Lærdomme, stundum anfæg­ tedes af haard Tvivl om en Broders Tro og sendte venlig Bud til ham selv, spørgende: er du en Kristen? . . . . Det kan jeg forsikre Dem, at de Venner, jeg talte om, høre til Deres gudfrygtigste og andægtigste Tilhørere; skulde ej hos saadanne, og allersnarest hos dem, Tvivl kunne opstaa ? Jeg har intet Parti og vil intet have, men jeg hører til Kristi Parti, til den Vej, som man vel ogsaa i vore Dage har kaldt en Sekt, men som De ikke kan kalde saa. At dette Parti er saare lidet i vore Dage, ved De; at det er mit inder­ ligste Ønske, at det maatte forøges, og mit Livs Sys­ sel ved Guds Bistand at bidrage dertil, og min største Glæde at se andre, som ærlig arbejde paa det samme, det ved Gud og jeg, og skulde min Skrift ej for Kristne bære usvigeligt Vidnesbyrd derom? . . . . At jeg skri­ ver med Vished, følger jo ligefrem deraf, at jeg ej er mig bevidst at sige andet, end hvad Bibelen siger, og den, ved jeg, kan ikke fejle, som Kristus siger. At jeg derimod kan fejle og fejler, er ligefrem; hverken De eller nogen Kristen vil tro Dem selv fri, og en offent­ lig Fejl maa vel en Kristen offentlig gjenkalde . . . . Hvad jeg skrev indtil 1810, er Dem vel ubekjendt, thi ellers vidste De, at jeg har haft et kristent Tidsrum, da Tidens Filosofi og Poesi ingenlunde var mig for­ hadt, og der skal man vist ikke finde, at jeg fortrød i Fortale, Tillæg eller næste Bog, hvad jeg havde skre­ vet, nej, dertil var jeg for stolt. Min Forstand havde bøjet sig for Guds Ord, men saa vilde den ogsaa have Lov til at se ned paa Menneskene; Vildfarelser be