NFSGrundtvigsLivOgGjerning

2 2 0

ling havde gjort et stærkt Indtryk, og som den Gang havde søgt at nærme sig ham , men fundet ham »for­ underlig kold og, som det syntes, mer grundende end troende« uden at kunne afgjøre, om det blot laa i Overfladen af Mynsters Væsen eller beroede paa en Ufordragelighed for Grundtvigs Person, Fremfærd eller Bøger, skrev nu uden videre til ham, meddelte ham sine Betænkeligheder i Anledning af, hvad der var ble­ ven ham meddelt, og forelagde ham »et Spørgsmaal, som i vor Tid synes underligt: Hvad er Deres Hjær- tensMening om Bibelen og Troen paa Kristus?« — »Jeg tror«, fortsætter han, »at hvordan De end op­ tager Spørgsmaalet, skal De lade mig vederfares den Ret, at jeg ej letsindig opkaster det, at jeg har gjort alt, hvad der stod til mig, for at faa det besvaret uden ligefrem at gjøre det, og at jeg handler oprigtig . . . Tror De Guds Ord enfoldelig, da maa De i alt andet være saa uenig med mig som muligt, have imod mig, som Kristne kan have imod hinanden, De vil dog hverken tie eller afvise mig vredelig, thi det kan en Kristen ikke; han er rede til at gjøre Regnskab for sin Tro og sit Haab for langt mere ubeføjede Spørgere, end en Medkristen er«. Mynster tog denne Henven­ delse, som da ogsaa kun finder sin Berettigelse i, at saa mange af Datidens Præster stode meget tvivl­ somt over for Kristendommen, meget ilde op. Han henviser i sit Svar til de forskjellige Skrifter, han havde udgivet i de syv Aar, der var forløbne, siden han første Gang traadte offentlig frem, og vedbliver saa: »Det kan da næppe undre Dem, naar dette Spørgs­ maal forekommer mig, som om man spurgte, om det,