NFSGrundtvigsLivOgGjerning

2 i g

lighed, det evigt hellige, som forbinder mig med Gud­ dommen og Evigheden?« skrev han i sit Svar, i hvilket han udvikler sin Opfattelse af Kristendommen, der er saa forskjellig fra Grundtvigs som vel muligt »Jeg følte«, hedder det i Oehlenschlågers Erindringer, efter at han har omtalt denne Brevvexling, »hvor umuligt det vilde være mig at komme i Sympathi med denne Mand, hvis Ild, Begejstring, Veltalenhed jeg beundrede, og hvis gode Vilje jeg var overbevist om, men hvis Følelser og Livsanskuelser stode i saa stærk Modsætning til mine«. Lige saa frugtesløs var den Henvendelse, Grundt­ vig i December 1812 rettede til Mynster, som et Aars Tid i Forvejen var kommen fra Spjellerup til Kjøben- havn, hvor han var bleven første residerende Kapellan ved Frue Kirke og hurtig havde vundet Anseelse som en udmærket Prædikant og betydelig Indflydelse paa de kirkelige Forhold, som han paa sin Vis bidrog væ­ sentlig til at bringe Liv i; det var klart nok, at han var en Fremtidens Mand. Grundtvigs Venner, Povel Dons, Hersleb og andre, hørte jævnlig Mynster og udtalte sig ofte i deres Breve om hans Prædikener. Det var ikke altid Ros, de havde at give dem ; ved Siden af ægte opbyggelige kristelige Prædikener »i Hi­ storiens og det gamle og nye Testamentes Aand«, om­ talte de undertiden Prædikener af ham, som »skole­ rette moralske Afhandlinger, der hverken opløftede eller glædede tænkende, troende Kristne«. Endelig hørte Grundtvig ham selv, og »jeg opbyggedes ingenlunde, Ja>jeg fandt ikke engang Prædikenen kristelig«. Grundt­ vig, paa hvem Mynsters i 1810 udgivne Prædikensam-