NFSGrundtvigsLivOgGjerning

dømme Deres nye Digterbane, thi at De efter at have endt Hakon Jarls Mindesmærke begyndte en ny, er Dem sikkerlig bevidst. At jeg ikke er blind for Deres senere Digtes Skjønhed eller den langt større Runding og Proportion, disse besidde, vil De vel tro paa mit Ord, men at det inderlig maa bedrøve mig, at den re­ ligiøse Alvor er flygtet mere og mere fra Deres Digte, og at den i Deres seneste Digte fortrænges af en vis Leg med det aandelige, samt at jeg maa kalde disse Digte i Grunden langt mindre poetiske (begejstrede), følger af sig selv. Mest smerter det mig, fordi en saa- dan Omskiftning maa have sin Grund i Digterens in­ derste Væsen, maa følge deraf, at han forsager den alvorlige Eftertanke over sit eget aandelige. Forhold til Gud som hans Tjener paa Jorden; at han lægger mere Vægt paa at glimre, vinde Ære og Bifald, end at op­ løfte sine Brødre til Guds Tilbedelse i Aand og Sand­ hed. — Jeg ved, at De og mange andre anse mig for en Sværmer, en Fanatiker, men De kan tro mig, jeg er det ikke. Er Livet en Farce, som ender, naar Dø­ dens Tæppe falder, da har jeg storlig U ret; men det har ingen Nød; jeg er vis i min Sag. Give Gud, De var det samme! En renere og stadigere Glæde skulde da opfylde Deres Hjærte, en højere Aand besjæle Deres Sang, og De ved Deres sjældne Evner vorde et skinnende Lys for Tusender af Deres Brødre, som sove i Dødens Skygge og vanke ustadige paa de vilde Veje«. Oehlenschlåger, som i Fortalen til Stærkodder utvetydig, om end uden Navns Nævnelse havde gjort Front imod Grundtvig, forstod aldeles ikke denne Tanke­ gang. »Hvorved fortjener jeg de nærgaaende Be­ skyldninger, som De gjør mod min højere Menneske