NFSGrundtvigsLivOgGjerning

2 I 3

siderne ved bele hans Livs Gjerning. Han slap aldrig den T anke af Sigte, a t Historien er »den eneste V iden­ skab, Bibelen har helliget, og helliget saaledes, a t den selv i sine fornemste Dele er en guddommelig K rø ­ nike«. Smukt og træffende karakteriserede han selv et Par A ar efter sin Stilling i hele den Kamp, hvis Hovedslag vi have søgt a t give en Forestilling om, og som i en Ræ kke af A ar stadig var staaende, i F o r­ talen til den Omarbejdelse af Verdenskrøniken, han udgav 1 8 1 7 : »Kristendom og Historie var lige fra Be­ gyndelsen, som det endnu er og maa bestandig blive, mit Løsen, og, man skal nødes til a t indrømme, ikke hos mig e t Mundsvejr eller et Slag i Luften, men noget, jeg under megen T rængsel og Modgang, uden Parti, uden m indste verdsligt Rygstød, uden en eneste Med­ hjælper, har behandlet som en Samvittighedssag og anvendt uden Personsanseelse paa Fortids og Nutids aandige Forhold. Min Strid, det er dog vel nu blevet klart, gjæ lder ikke denne eller hin Person, Mening, Stand, Skole eller noget enkelt for sig selv, men an- gaar alt, hvorom det paa T idens Bølge, med Evigheden for Øje, er væ rd at blotte V a a b e n : angaar T ro og V idenskabelighed i deres hele Omfang og indbyrdes Forhold. D et er dog sandt, at der i det sidste Aar- hundrede er sket en Adsplittelse i Menigheden, som, hvis den ogsaa var nødvendig, m aatte kaldes et nød­ vendigt Onde, hvis Varighed hver ædel Mand maa ønske at forkorte. D et er jo vist, at de Piller, hvor- paa K irke og Stat, T ro og Mening og dermed alle selskabelige Forhold fordum hvilede, ere baade ind­ vortes og udvortes rystede i deres Grundvold, og det