NFSGrundtvigsLivOgGjerning

207

Gud vil, og efter den K raft, Kundskab og T id , han dertil under, at vise, hvorledes det Mørke, som hviler over de gamle Hedningers Levned, ene kan opklares ved Bibelens Lys, hvorledes Frelserens Fødsel synlig beredtes i de gamle Dage, hvorledes hans Menigheds Udbredelse og R enselse, hans Legems Opbyggelse trods al Helvedes Magt er det Maal, hvortil alle den ny Tids store Begivenheder og Omskiftelser ses henledte«. D et ovenfor nævnte Svar til Ø rsted er holdt i en meget hvas T one — »man b e tæ nk e , at min Modstander og jeg forlange ej Skaansel af hinanden, kan ikke skaane hinanden, thi en af os er Sandhedens, den anden L øg ­ nens vitterlige T jen er, og mellem dem er intet Sam­ fund«. Han hilser Ø rsteds Angreb med Glæde, thi »endelig er en Mand traad t op imod mig, som for- staar mig, som ved paa en Maade, hvad han vil, og hvad han siger; visselig, naar O rdet maa have Mod­ standere, da ønsker jeg det saadanne, thi dem , der halte til begge Sider, som snart bøje sig, snart trodse, snart rose og snart laste, indrømme Forsæ tningerne og nægte Slutningen og modsige sig selv hvert Øjeblik, dem kan ingen svare for, med dem kan man hverken tale som V enner eller Fjender. Nej, da lover jeg min Recensent i de sidste D ag e , han bæ rer mig Svæ rdet lige under Øjnene, han forkynder mig aaben Fejde paa Liv og D ø d , han opfordrer til Korstog imod mig . . . Se, her er jeg, her staar jeg, Bibelen er i min højre Haand, og Guds O rd er paa min Tunge, og T roen er i mit Hjærte, og Salighedens H aab er paa mit H o v e d ; se, det er min Rustning, hvorpaa jeg forlader mig, det er