NFSGrundtvigsLivOgGjerning

203

hvortil denne T idens nyeste R etning henpeger«. Det indrømmes for øvrigt, at »betragtes den som Gærings­ middel, da har den, under Forsynets Styrelse alt ud­ rettet meget god t og maaske jæ vnet Vejen for tilbage­ vendende Kristendom« ; den betegnes som »en skjæv, men stæ rk Modvirkning af det poetiske i Mennesket mod den alt opløsende Forstandsm isbrug, der stræbte at udslette alle d e t guddommeliges Spor; den har, skjønt i uren Hensigt, aabenbaret Tomheden af den her­ skende Moralpræk og d e t underlige Væv om T ro og Poesi af Folk, som ingen Anelse havde om disse Ords Mening; den har b ry ste t sig i Sang og Tale med Bibe­ lens Ord, tit i deres sande, altid i en aandeligere Mening, og derved ej alene gjort T idens vrange Udlæggelse af de hellige Skrifter latterlig, men ogsaa oplivet en Æ r­ bødighed for disse, som med Guds Hjælp skal styrte den selv«. Ogsaa i K rønikens Gjenmæle gjør han energisk F ron t imod Naturfilosofien, ofrer den et helt Afsnit og ender d e tte saaledes: »Passeligere kan ej Talen om Schelling sluttes end med de Jesu Ord (»naar han taler Løgn, taler han af sit eget, thi han er dens - Fader«), som bevise, at der ikke er mere Samfund mellem Naturfilosofi og K ristendom end mellem Løgn og Sandhed, mellem Belial og Kristus«. Brødrene Ø rsted var saare indignerede over dette som over m eget andet i Verdenskrøniken. A n­ ders Sandøe skrev i Begyndelsen af 1 8 1 3 til Hans Christian, som den Gang var i Paris: »Dette Menne­ skes ( d : Grundtvigs) Ufornuft og Smagløshed har ingen Grænser. Den menneskelige Fornufts største og æd­ leste Produkter tillader han sig at behandle med Haan