NFSGrundtvigsLivOgGjerning

uden at kjende det m indste dertil. A lt, hvad der ikke er ægte lutherisk (han taaler hverken Afvigelse til højre eller venstre), er ham en Vederstyggelighed. H an vil lige saa lidt vide af det indre L y s som af den prø­ vende F ornu ft; Pietisterne og de Filosofer, der, som Leibnitz og Wolff, have villet bringe K ristendommen i Harmoni med Filosofien, komme lige m eget til kort. Næ sten alle Mennesker her hjemme gaar han igjennem, og naar han i T ex ten har glem t at skolere nogen ud, kommer d et paa den ubehændigste Maade i Anhanget. Mig har han, leider dessen, givet et meget godt Skuds- maal; men var jeg mere frisk, kunde jeg dog ikke holde mig tilbage«. Hans Christian svarer: »At G rundt­ vig skal gaa Ram forbi, gjør mig meget ondt. Havde jeg væ ret i K jøbenhavn, tro r jeg, at jeg havde over­ tag e t dine Partes, om det end ikke vilde væ re blevet saa kraftigt, som du selv kunde have gjort det. D ette Menneskes P'ornuftfjendskab har længe gjort mig til­ bøjelig til a t tage fat paa ham en Gang. Dog under jeg ham bedre endnu at falde i dine Hænder. Men hvo har sagt, at han strax skal have sin Straf? Vil Gud give dig Helbred til Foraaret, kunde du maaske endnu tæ nke paa ham«. D a den berøm te Fysiker kom hjem, kunde han ikke modstaa Fristelsen, saa meget mere som Grundtvig til alle sine andre Synder nu og­ saa havde føjet den, at udgive »En mærkelig Spaadom ogsaa om Danmark« ( 1 8 1 4 ). D ette lille Skrift var et Haandskrift, han havde fundet imellem sin afdøde Faders Papirer, og indeholdt Forklaring af en Del Spaadomme i den hellige Skrift »om den store Antikrist eller sidste Forfølgere«. D en , som (i A a ret 1 7 5 7 ) nedskrev disse