NFSGrundtvigsLivOgGjerning
uden at kjende det m indste dertil. A lt, hvad der ikke er ægte lutherisk (han taaler hverken Afvigelse til højre eller venstre), er ham en Vederstyggelighed. H an vil lige saa lidt vide af det indre L y s som af den prø vende F ornu ft; Pietisterne og de Filosofer, der, som Leibnitz og Wolff, have villet bringe K ristendommen i Harmoni med Filosofien, komme lige m eget til kort. Næ sten alle Mennesker her hjemme gaar han igjennem, og naar han i T ex ten har glem t at skolere nogen ud, kommer d et paa den ubehændigste Maade i Anhanget. Mig har han, leider dessen, givet et meget godt Skuds- maal; men var jeg mere frisk, kunde jeg dog ikke holde mig tilbage«. Hans Christian svarer: »At G rundt vig skal gaa Ram forbi, gjør mig meget ondt. Havde jeg væ ret i K jøbenhavn, tro r jeg, at jeg havde over tag e t dine Partes, om det end ikke vilde væ re blevet saa kraftigt, som du selv kunde have gjort det. D ette Menneskes P'ornuftfjendskab har længe gjort mig til bøjelig til a t tage fat paa ham en Gang. Dog under jeg ham bedre endnu at falde i dine Hænder. Men hvo har sagt, at han strax skal have sin Straf? Vil Gud give dig Helbred til Foraaret, kunde du maaske endnu tæ nke paa ham«. D a den berøm te Fysiker kom hjem, kunde han ikke modstaa Fristelsen, saa meget mere som Grundtvig til alle sine andre Synder nu og saa havde føjet den, at udgive »En mærkelig Spaadom ogsaa om Danmark« ( 1 8 1 4 ). D ette lille Skrift var et Haandskrift, han havde fundet imellem sin afdøde Faders Papirer, og indeholdt Forklaring af en Del Spaadomme i den hellige Skrift »om den store Antikrist eller sidste Forfølgere«. D en , som (i A a ret 1 7 5 7 ) nedskrev disse
Made with FlippingBook