NFSGrundtvigsLivOgGjerning

202

thi det er kun stæ rke A anded rag til at blæ se Dunster bort. Hvo der i den lutherske Menighed, som den nu ser ud, kan skrive om det lutherske T idsrum og tænke paa a t male til Øjenslyst, ja endog til behagelig Be­ tragtning, han er ikke Kristen. Nej, et Billede af K am ­ pen, af Sejren, først Sandhedens og saa Løgnens, det maa han male og ønske at kunne indgyde hver Be­ skuer den Sorg og Nidkjærhed, der græmmer og op­ fylder ham«. E fter at den almindelige humane Dannelse og Lli- storien havde nedlagt deres Indsigelse imod V erden s­ krøniken og faaet Svar paa Tiltale, kom Naturfilosofien. D ette T idens videnskabelige Evangelium, som G rundt­ vig i sin Afhandling om Religion og L iturgi havde om­ talt forholdsvis anerkjendende (se ovfr. S. 1 0 1 ), havde han i V erden sk røn iken1) væ ret m eget slem ved. D et hedder her: . »Af Fichtes Skole er udgaaet en F lok med W iirtembergeren Schelling i Spidsen, hvis T al daglig voxer, og hvis G rundsæ tninger ere de fordærveligste af alle . - . K ristendommen skal lade sig bruge til et Billedsprog for aandelige Drømme ligesom de græske Myther i Julians og hans Sofisters Mund. D et maa væ re Naturfilosofernes Øjemed, hvad Schelling selv har vedkjendt sig, a t danne en K aste som Æ g y p ten s p ræ ­ stelige Troldkarle og lade Menigmand nedsynke i den skjændigste Overtro, medens de bevare deres Visdom i Hieroglyfer, thi saaledes maa man vel nævne det Sprog, de indviede tale og skrive. E n fordæ rvet Ka- tholskhed, befæ stet ved falske Undervæ rker, er da det,

J) S. 294 .