NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i q 8

disse Ting, det skal lejendes af, h v e m d et er, som forbitres, det skal lejendes af mit H jæ rtelag mod dem, som hade eller forhaane mig, det skal lejendes, naar d e t kommer for Lyset, som nu er forborgent, naar * H jæ rternes R aad aabenbares, og rolig bier jeg paa Guds Time, thi jeg forventer den sto re Guds og vor Frelsers Jesu K risti Aabenbarelse«. Vi have gjort saa udførlige U dd rag særlig af Jens Møllers A ngreb og Grundtvigs Svar derpaa, fordi det her næ rm est er den almindelig humane Livsanskuelse, der holder Dom over Verdenskrøniken, og d e t er af V igtighed at have et Indtryk af, hvorledes den dan­ nede Almenhed, som Bogen først og fremmest hen­ vendte sig til, stillede sig til den. De øvrige Angreb, der fremkom fra mere særlige S tandpunkter, maa vi, hvor megen Interesse det end kunde have ogsaa at dvæle ved Grundtvigs Stilling overfor dem, fatte os for­ holdsvis kortere om. Den allerførste P rotest, der nedlagdes imod det Syn, Verdenskrøniken gjorde gjældende, frem­ kom fra Grundtvigs Ven Molbech, der op traad te paa Historiens Vegne, og den Polemik, der opstod imellem dem, antog snart en saadan Karakter, at d et kom til e t Brud, hvilket voldte G rundtvig en dyb og inderlig Smerte, som man bl. a. faar et stæ rk t Ind­ tryk af gjennem hans D igt »Farvel til Molbech« ( 1 8 1 3 ). Molbech gjorde først i Forbigaaende i en Anmeldelse af e t andet Skrift nogle nedsæ ttende Bemærkninger om Verdenskrøniken *), der fremkaldte et S tykke fra G rundtvig »Til min Ven Christian Molbech« 2), hvori

!) Skilderiet 1813 , Nr. 18 . 2) Sst. Nr. 29 .