NFSGrundtvigsLivOgGjerning
i q 8
disse Ting, det skal lejendes af, h v e m d et er, som forbitres, det skal lejendes af mit H jæ rtelag mod dem, som hade eller forhaane mig, det skal lejendes, naar d e t kommer for Lyset, som nu er forborgent, naar * H jæ rternes R aad aabenbares, og rolig bier jeg paa Guds Time, thi jeg forventer den sto re Guds og vor Frelsers Jesu K risti Aabenbarelse«. Vi have gjort saa udførlige U dd rag særlig af Jens Møllers A ngreb og Grundtvigs Svar derpaa, fordi det her næ rm est er den almindelig humane Livsanskuelse, der holder Dom over Verdenskrøniken, og d e t er af V igtighed at have et Indtryk af, hvorledes den dan nede Almenhed, som Bogen først og fremmest hen vendte sig til, stillede sig til den. De øvrige Angreb, der fremkom fra mere særlige S tandpunkter, maa vi, hvor megen Interesse det end kunde have ogsaa at dvæle ved Grundtvigs Stilling overfor dem, fatte os for holdsvis kortere om. Den allerførste P rotest, der nedlagdes imod det Syn, Verdenskrøniken gjorde gjældende, frem kom fra Grundtvigs Ven Molbech, der op traad te paa Historiens Vegne, og den Polemik, der opstod imellem dem, antog snart en saadan Karakter, at d et kom til e t Brud, hvilket voldte G rundtvig en dyb og inderlig Smerte, som man bl. a. faar et stæ rk t Ind tryk af gjennem hans D igt »Farvel til Molbech« ( 1 8 1 3 ). Molbech gjorde først i Forbigaaende i en Anmeldelse af e t andet Skrift nogle nedsæ ttende Bemærkninger om Verdenskrøniken *), der fremkaldte et S tykke fra G rundtvig »Til min Ven Christian Molbech« 2), hvori
!) Skilderiet 1813 , Nr. 18 . 2) Sst. Nr. 29 .
Made with FlippingBook