NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i g 6

end hvad jeg selv har sag t: ét er at kunne spore R yg ­ marven i T idens Kæmpelegeme, et andet er at forfølge Nerver og Sener og A arer fra Rod og Kilde til Ende og Udløb. Min Anvendelse af G rundsæ tningen om Guds Forsyn og T roens K raft paa e n k e l t e B e g i v e n ­ h e d e r har jeg kun udgivet for et Forsøg, hvor jeg forudsagde, at Fejlgreb vare uundgaaelige, og hvor­ imod jeg bad kyndige Mænd gjøre deres Indsigelser, for at Sandheden kunde komme for L y se t; hvad jeg udgav for aldeles vist, var kun Sporene af Guds F o r­ syn og V aretæ g t over K ristendommen i T idsaldrenes Følge og Omskiftelse, V idnesbyrdene i alle Folkefærds H istorie om, at det var Troen, som oplivede, Vantro, som ødelagde dem. Herimod har De ikke givet ,et eneste Bevis, ikke anført e t eneste Exempel, men kun i d et hele sagt imod, vendt og indskrænket og for­ virret, saa at det dog ej skulde væ re sandt, saaledes som jeg har sagt det . . . De sigter mig for en stor Hob uretfærdige Domme, og man ved, jeg paastaar ikke heller i d ette S tykke at væ re fejlfri, thi kun Herren er retfærdig, naar han dømmer, og enddog d e t visselig var min A ttra a at udsige hans Domme, kan baade min indskrænkede K undskab og menneskelig Skrøbelighed have voldt, at jeg stundum forsaa og fortalte mig, men jeg gjentager det, d et ny tter slet ikke, at man paa egen H aand vil opstille en Maalestok for Menneskets Væ rd og Ypperlighed og da vise, at denne eller hin Mand er fremstilt højere eller lavere, end han kan ud- maales med den selvgjorte A len ; hvo som med Føje vil laste Dommene, jeg kundgjorde, maa enten bevise, a t Manden ikke har gjort, hvad jeg tillægger ham, eller