NFSGrundtvigsLivOgGjerning

utvivlsomt gjennemgaaende udtalte den Opfattelse af Verdenskrøniken, der var den almindelig herskende, er mærkværdig rolig og holdt i en lige saa smuk som be­ stem t Tone. »Jeg maa da sige Dem det«, hedder det heri, »uretfærdig, saare uretfærdig har De væ ret mod mig og min Bog, og Deres Dom er ikke Sandhed. Rolig har jeg hø rt Dem, og for min egen Skyld griber jeg ikke Pennen til Svar, thi hvad vil det sige, om der er faret lidt ulempelig med mig og mit Rygte ? . . . For min Bogs Skæbne er jeg ej heller det mindste b a n g e ; den har sty rket og opbygget mangen ærlig Mand; defis Fejl hverken nægter eller elsker jeg ; at den i Hovedsagen er Sandhed, ved jeg, og Sandhed staar sig nok, saa længe Sandheds Gud lever, og hans Arm ikke er forkortet. Men jeg er Sandheds Tjener, og jeg m aa da efter den Evne og Lejlighed, Gud for- lener, lige saa frimodig forsvare den, som jeg har ud­ sagt den. . . . D e siger selv, at det egentlige ved Bo­ gen er den Sammenhæng, hvori jeg har fremstillet de vigtige B egivenheder i den forrige T id ; Hovedsagen er da, om den Sammenhæng virkelig findes, thi i saa Fald har min Bog vundet, om der ogsaa i Biting er nok saa mange Fejl. De har sagt, at jeg har indtvun­ get en falsk Sammenhæng i Historien, og var det be­ vist, da var Bogens Dom uigjenkaldelig fældet, og jeg havde gjort et forioret A rbejde, om der saa var den allergrueligste Belæsenhed til S k u e ; men det er ikke bevist, De har egentlig slet ikke prøvet paa at bevise det, De har kun opsøg t enkelte Steder, hvor jeg skal have antaget en falsk Sammenhæng, men havde De nu ogsaa alle Vegne R et, da bevistes ej derved andet,