NFSGrundtvig_1923

20

Men det var en Hjertensglæde naar jeg først kom ret til Sæde; saa det danske Kongeblod springe af sin dybe Rod midt i Adams Paradis, saa det rinde, saa det bruse rundt i alle Kongehuse.

De Bøger, her sigtes til, er Jonas Ramus: »Norske Kon­ gers Historie« (1719) og Lyskanders: »Danske Kongers Slæg- tebog« (1622). Saa læste han H o l b e r g s K i r k e h i s t o r i e højt for sin Moder, og den interesserede ham meget levende og vakte navnlig hans Uvilje mod Paverne:

»Hvordan Frederik den Anden turde trodse Kirkebanden, hvordan Nogaret i Stads trak den gamle Bonifas paa et Æ sel ud og ind, klappede ham under Kind med det kolde haarde Staal — det var noget, jeg gad set. Harmefuld jeg saa paa Baal Johan H uss som Martyr segne, glad for Ziskas Navn og Staal saa jeg Kardinaler blegne. Men da siden »Svanen« kom, tænkte jeg: nu ret vor Gammen skal vi se paa ham i Rom; men nu Holberg gik sin Vej, ene og forladt stod jeg.«

Holbergs Kirkehistorie ender, som bekendt, med den lutherske Reformation. Imidlertid kunde hans Fader, som trods sin Fattigdom havde en betydelig Bogsamling, nok hjælpe ham i denne Nød:

»Fader smiled ad min Jammer, hented ovre fra sit Kammer end en Bog, hvori der stod Luther baade først og sidst. Det jeg aldrig havde vidst, at man gjorde hele Bøger om en saadan enstig Mand. Aldrig jeg det glemme kan, hvor jeg Pusling blev henrevet, som jeg næppe før var blevet,