NFSGrundtvig_1923

19

Ved mig selv jeg sagde tit: Herregud, han kunde dog sagtens la’ os høre lidt om den Flod og om det Tog, om de vakre Eventyr — det dog morsomt var at høre.« Kalis Verdenshistorie var mere efter hans Smag: »Kali jeg grumme morsom fandt. I hans Bog er mange Ting sagt med saadant artigt Sving,

at jeg kunde ret fornemme noget, Sjælen gennem fo’r; jeg var bange for at glemme af den Tale mindste Ord; tit jeg inde i min Sjæl læste højt dem for mig selv.«

Saa var det fremdeles »Suhms den vakre Bog om Nord«, der greb ham, især Slutningsordene, som han gengiver saa- ledes: »Unge, det er jer, jeg vil som en Fader tale til, I er Landets Haab og Trøst. Naar I Eders Old betragte,

rives da af den ej hen til Guds Ord at ringeagte, til at svige Drot og Ven! Vogter jer, at I ej taber, mens I dyrke Videnskaber, eders Tro og eders Dyd! Elsker altid Fædrelandet. Mellem eder skiller Vandet; Sproget har adskillig Lyd, eder alle lige godt kan dog samme Gud forstaa;

til jer alle samme Drot lader samme Bud udgaa: Ærer Kongen, frygter Gud! Det er Herrens eget Bud. Denne Bog vakte hans Lyst til at læse mere af Dan­ marks Historie, og han fandt Suhms Bog

--------------alt for knap paa Ord. Med sin Ramus og Lyskander maatte Fader rykke frem. Knap jeg kunde bære dem.

2 *