NFSGrundtvig_1923

21

ved den gæve Mands Bedrift. Inde i vor Dagligstue paa det brune Bord jeg sad, stirred i den Bog saa stivt, glemte baade 01 og Mad, hen til Maden man mig drev, men min Sjæl hos Luther blev, hvad jeg saa end fik at høre, altid klang det i mit Øre: »Til Worms jeg vil, om i den Stad end paa hver Sten en Djævel sad!« Det var mig en grumme Mand, dog mig tyktes nok, jeg gad fulgt med ham til slig en Stad.«

Grundtvigs Barneidyl i Udby sluttede allerede 1792, da han var 9 Aar gammel; men den efterlod hos ham etaldrig udslukt Minde om Glæde og Lykke, en Erkendelse af, at Barnemindet er langt, at Barndomsindtryk er bestemmende for hele Livet, og at Børns Drømme, Lege og Beskæftigelser ofte er Udtryk for, hvad der ligger dybest i deres Sjæle, og derfor mangen Gang kan lære os, hvad der er Barnets Be­ stemmelse; at det derfor maa være en Hovedopgave for dem, der har med Børn at gøre, at agte nøje paa Livs­ ytringerne hos Børnene, saavel som at skaffe dem gode og lyse Barndomsminder.

II. DRENGEAAR I TYREGOD OG »LØMMELAAR« I AARHUS.

T a f te r de ni drømmerige, idylliske Barndomsaar i sit fromme, sjællandske Præstegaardshjem tilbragte Grundt­ vig seks Drengeaar i Tyregod Præstegaard, 47a Mil nordvest for Vejle, og derefter to »Lømmelaar« i Aarhus som Elev i Latinskolen. Præsten Laurids Feid i Tyregod havde været Lærer for hans ældre Brødre, og til ham havde Grundtvigs Forældre saa megen Tillid, at de gerne betroede ham deres yngste Søns Undervisning, da Moderen ikke længere kunde be­ sørge den.