NFSGrundtvig_1923

232

Fru Grundtvig havde det straks efter Fødselen godt, og da D rengebarnet den 26. Maj blev døbt, var hun oppe og sad i en Lænestol; m en hun kunde til sin store Sorg ikke selv amme ham, og hun fik i det højre Bryst en Byld, der efter m enn eskeligt Skøn blev Aarsag til hendes Død, der indtraf den 9. Juli s. A. D ronningen var en af de første, der bevidnede Grundtvig sin D elta g else i hans store Sorg. Flun skrev: »Saa er det sket, som vi saa længe frygtede, saa længe haabede ikke vilde sk e! Den elsk ede og elskend e har forladt Dem . Flvor øde, hvor tomt omkring D em ! Mit H jerte fatter D eres dybe V em od; Gud styrke D em ! Jeg trykker D eres Haand med det inderligste Venskab og sørger dybt med Dem .* Grundtvig svared e herpaa: »A llernaadigste D ronning! Inderlig Tak for D eres h jertelige D eltag else i m in u sig elig store Sorg! Jeg har længe været for lykkelig til at kunne skønne paa andet, end hvad der gjorde m ig saa lykkelig, som vist kun faa M ennesker har været. Ja, je g lo v e l ad det, da min Marie en Gang fortalte m ig, at en a f hendes Søstre havde sagt om os: det kan v ist ikke vare, for de har ligesom stjaalet sig ind i Paradis; m en nu siger je g ganske alvorlig: der var m eg et sandt i det . . .« For at Grundtvig ikke helt skulde synke hen i Smerten over sin Hustrus Død, arbejdede hans V enner og især P. Rørdam paa at faa ham til at prædike igen ; og han rettede sig hurtigere, end det var ventet. Grundtvigs og Fru Maries Søn F r e d e r i k L a n g e G r u n d t v i g arvede efter sin e Forældre saav el Kærligheden til Folk, Fædreland og Modersmaal som Forskertrangen, den lev end e San s for P oesi, den overordentlige Arbejdskraft og V irkelyst. Han tog statsvidenskabelig Eksamen 1881, men benyt­ tede den aldrig. Derimod sy sled e han i sin Ungdom med Naturvidenskab, Sagn og Folkem inder, dels her h jemm e, dels i Amerika, hvortil han rejste, efter at han i 1881 havde æg- tet den sven sk fød te Birgitta Christina N ilsson. I Amerika b lev han Præst for den danske M enighed i C linton (Iowa) og havde en betydelig Virksomhed blandt de D anske der ovre i det h ele taget. Han delte sin Faders kirkelige A nskuelser og søgte og fandt Støtte for den ved at gennem p løje alt, hvad der er