NFSGrundtvig_1923

\

230

Værdighed, der ikke tillod dem at behandle saa van sk elig e Spørgsm aal med ustuderede Kvinder. Over for slig paatagen præ stelig Værdighed var hun, siger Grundtvig, ikke blot saa vantro som alle k loge Koner, m en rent ubarmhjertig. Med Grundtvig kunde hun im idlertid tale om alt, hvad der laa hende paa S ind e, og han siger, at han aldrighar mødt nogen Mand eller Kvinde, med hvem det har været ham en saadan Lyst og Trøst at sk ifte Ord som m ed hende, der aldrig snoed e sig fra noget og aldrig gav ham Ret, før hun saa, hun se lv havde U ret, og som altid gav hamde Tanker, hun tilegn ed e sig, tilbage i en Sk ik k else saa lys­ levend e, saa eg en og saa yndig som Sønnen, hun fødte ham. Da Grundtvig i 1846 en Gang skulde holde et Foredrag i Næ stveds »D an sk e Sam fund«, gæ stede han efter h end es Ind­ byd else Rønnebæksholm . Han spurgte, om hun ikke vilde m ed til Næ stved og høre Foredraget, hvortil hun sagde N ej. Grundtvig tav og lod hende naturligvis have sin Frihed, men ved T ilbagekom sten og A fskeden spurgte han hende dog, om det ikke var a f p ietistisk G rille, at hun ikke tog D el i F olk elivets Ytringer. I 1848 var Grundtvig igen i Næstved, og da var D ansk­ heden brudt igennem hos Fru Toft, saa da mødte hun i »D an ske Sam fund«. N aturligvis b lev der baade af V enner og Fjender sagt m eget, da de to holdt Bryllup; Dronning Karoline Am alie sagde vistnok det m est træ ffende: »D et er et stolt Par!« I Foraaret 1853 blev Grundtvig angreben a f den samm e Sygdom som i 1844: N ervesvækk else og et Tungsind af en m eget alvorlig Art. Han rejste da ud paa Landet til sin Hustrus H erresæde Rønnebæksholm. Paa Grund a f al den lø se Tale, der er ført derom, og alt det Blæk, der er spildt derpaa, er der Grund til at gøre opmærksom paa, at han rejste, i n d e n der var udbrudt Kolera i København, og u n d e r Epidem ien rejste han hveranden Søndag ind og præ­ dikede i Vartov, saa der var slet ingen Grund for de vold­ somm e Angreb, de københavnske B lade (undtagen »Fædre­ landet«) med »Dagbladet« i Spidsen rettede paa ham for hans »F lugt«, og endnu m indre Grund er der for d isse Angrebs G en tag else i vore D age, efter at de ad skillige Gange er v ist tilbage. Fru J u t t a R ø r d a m , Fru Grundtvigs Søster der ogsaa opholdt sig paa Rønnebæksholm ; skrev den 28. Juni til sin