NFSGrundtvig_1923

229 Grundtvig havde gjort hendes Bekendtskab i 1845, da til hans Overraskelse en T jener en Aftenstund kom og meldte, at Fru Toft fra Rønnebæksholm med sin Moder og sine S østre vilde aflæ gge ham et Besøg. Alt, hvad han den Gang vidste om Fru Toft, var, at hun stod eller syn tes at staa i Spidsen for de »gudelige Forsam­ linger« i Sydsjæ lland, og at hun havde Mod og Mandshjerte til at trodse den offen tlige Mening. Han maatte imidlertid ogsaa tro, at han trods al sin Bestræbelse for at være »billig« mod d isse Forsam linger maatte være hende en Torn i Øj­ n en e, og han ansaa derfor B esøget for en S lags Udæskning. D erfor spurgte han allerede i Begyndelsen af deres Sam ­ tale, om Fru Toft ikke vidste, hvad det var for en sjællandsk Herregaard, hvor Biskop Mynster sagde, man kryede sig af at have haft en gudelig Forsam ling paa 500 Sjæ le. Jo, sva­ rede Fru Toft, skønt det var Snak baade med Kryheden og med Antallet, saa kunde Biskoppen ikke have ment nogen anden sjæ llandsk Herregaard end Rønnebæksholm. Dette korte, kække Svar tiltalte Grundtvig i høj Grad, og snart var de i en levende, højrøstet Sam tale om Forsamlingerne, hvis æ gte » H e l l i g h e d « og levend e, frugtbare »Kristelighed« han havde mange Indvendinger imod, men som han mente, han indrømmede al den Ret over for Verden, hun kunde for­ lange. Hun sagde ham siden, at hun aldrig havde mødt no­ gen Mand, der havde taget saa haardt paa hende eller dog paa, hvad hun elsk ed e snart højere end sig selv. Det, der saarede hende allerdybest, var, at Grundtvig havde sagt, at det ikke blot var ugudeligt, men taabeligt at forfølge de gude­ lig e Forsam linger, da deres »H ellighed« ikke kunde skære nogen i Ø jnene, og da den »Skikkelighed«, de unægtelig be­ fordrede, jo maatte tækkes Verden; Resten, fandt han, var en selsk ab elig Sm agssag. Grundtvig forstod siden godt, at end ikke al Verdens Grovheder maatte saare den stolte Adels­ frue og for Alvor gudfrygtige Kvinde saa dybt som, at en Mand, om hvis kristelige Gudsfrygt og Oplysning hun havde h øje Tanker, med største Sikkerhed erklærede det, hun satte saa m egen Pris paa som Opbyggelsesm iddel, for ingen Ting. Trods den haarde Medfart kom Fru Toft snart igen, fordi hun haabede hos Grundtvig at faa Svar paa nogle for hende vigtige Spørgsmaal, som hun forgæves havde forelagt flere Præster, der enten ikke kunde eller ikke vilde besvare dem, men indsvøbte sig mere eller mindre i deres præstelige