NFSGrundtvig_1923

228

ning paa, men saa ju st derfor gerne Forsikringen om. Og naar je g derfor ej siden skriftlig har ladet høre fra m ig, da er det ikke blot, fordi je g er kommen ud af V ane m ed at skrive til dig og har Hænderne fulde, m en især fordi je g i den første Tid kun m eg et ugerne talte, selv m ed Venner, om min L ises L idelse og Død. Hun led n em lig m eget og m eget længe, og je g led ikke lidet, saa da Gud »for Kristi Blod gjorde A fsk ed stim en god«, da takkede jeg ham af mit inderste H jerte baade paa h endes og m ine V egne, og kunde intet Ø jeblik øn ske h end e tilbage med en efter Lægernes en ige Udsagn u læ gelig Sygdom og et, saa vidt je g kunde skønne, til Døden utrøsteligt H jerte. Da je g nu om alvorlige Ting aldrig siger andet, end hvad je g m ener, saa troede jeg ikke at burde s k r i v e til L ises og m ine gam le Venner, som har set, hvad hun var for m ig gennem en h el M enneske­ alder, og kunde ikke se, hvad der laa under de kolde, døde Bogstaver, saa je g kunde let i deres Ø jn e faa Skin af en Ukærlighed eller F ølelsesløsh ed , som jeg, hvor lidt je g ellers ænser Skinnet, kun saare nødig vilde og maatte v ille have. Nu derimod, da du maner m ig langt anderledes med det kærlige B lik paa de henrundne, virkelige idylliske D age og det hvide Papir, end om du havde læ st m ig Teksten, — nu maa je g i Guds Navn baade sig e og skrive, hvad sandt er, uden æ ngstelig at spørge, hvordan det vil se ud, — og det er sandt: je g kunde ikke længere trøste og opmuntre den ædle S jæ l med det tunge Sind, og hun kunde da heller in­ genlunde trøste og opmuntre mig, som dog ogsaa trænger langt m ere til begge D ele, end Verden veed , eller med Guds Hjælp skal faa at vide. Derfor sørgede je g v el inderligt ved hendes D ødsseng, men i k k e ved hendes Grav, hvor jeg sagde a f mit inderste H jerte: Herren gav, Herren tog, H er­ rens Navn være lovet.« D ette Brev bidrager til at forklare, hvad Ingemann ikke kunde faa i Hovedet, selv efter at Grundtvig havde faaet det i H jertet, og hvad selv Gunni Busck havde ondt ved at for­ lig e sig m ed: at Grundtvig alt i B egyndelsen af Avgust 1851 var forlovet og den 25. Oktober blev gift med A n e M a r i e E l i s e T o f t , f. d e C a r l s e n . Hun var født den 4. Av­ gust 1813 og b lev den 9. Juni 1840 gift med Godsejer, H o f­ jægerm ester H a r a l d T o f t til Rønnebæksholm , der a lle­ rede døde den 24. N ovember 1841 og efterlod hende Dat­ teren Haralda, som fødtes tre Maaneder efter Faderens Død.