NFSGrundtvig_1923

Før det almindelige Valg havde en Del af Grundtvigs Venner forhandlet med ham om at stille sig i Præstø; men da andre havde opfordret Clausen dertil, vilde Grundtvig ikke. Valget af Væveren vakte i Pressen en saa stærk Storm og fremkaldte hos mange Tvivl om det forsvarlige i at give almindelig Valgret, saa Væveren trak sig tilbage, inden Rigs­ forsamlingen traadte sammen, og der blev udskrevet nyt Valg til den 6. November. Nu opfordrede man atter Grundt­ vig til at stille sig, og han efterkom med Glæde Opfordringen. Bondevennerne opstillede imidlertid imod ham Sognefoged Jens Jensen fra Grumløse i Grundtvigs Fødesogn Udby og gennemagiterede Valgkredsen under Feltraabet: »Ingen Em­ bedsmand og ingen Herremand!« Da Grundtvig kom ned til Valget, bad hans Venner ham ikke at tage ind hos Baron Stampes paa Nysø, saasom alle Herregaarde var mistænkelige Steder i Bøndernes Øjne. Grundtvig vilde naturligvis ikke fornægte sine Venner for at opnaa Valg til Rigsforsamlingen, men tog ind paa Nysø og kørte til Valgstedet i Baronens Vogn, ligesom han i sin Valgtale lod Vælgerne vide, at lige saa vist som han trængte til dem for at blive valgt, trængte de til ham( for at ryste Væveren af sig. Da Jens Jensen derefter kom til at tale, talte han rask og flydende om, at Bønderne nok kunde være deres egne Talsmænd, og for­ klarede, hvad han vilde arbejde for, hvis han blev sendt til Tinge. I øvrigt, sagde han, var det ikke med Glæde, han stillede sig mod Grundtvig, der for 36 Aar siden havde kon­ firmeret ham, og hvem han maatte give det bedste Vidnes­ byrd som frisindet Mand og ægte Bondeven. Ved at røre ved disse gamle Minder blev Jens Jensen bevæget og er­ klærede, at han vilde stemme paa Grundtvig og bede de andre Vælgere gøre det samjme. De stemte da alle paa Grundtvig saa nær som 11 standhaftige. Saaledes blev jeg da,« skrev Grundtvig, »valgt til Rigsdagsmand paa en for­ underlig og dog i Grunden mageløs jævn og naturlig Maade, saa det glimrende aldeles fordunkledes af det kærlige.« Grundtvig sluttede sig i Rigsforsamlingen ikke til noget af Partierne; han dannede, er der sagt, et Parti for sig selv, tit dog støttet af sin Ven Professor Flor. Han tog ganske livlig Del i Forhandlingerne, især om de store Grundspørgs- maal om Værnepligt, Valgret, Tros-, Tale-, Forsamlings-, Forenings- og Næringsfrihed samt de brændende Spørgsmaal om Krig og Fred. 213