NFSGrundtvig_1923

214

Tschernings Forslag om Indførelse af almindeligt Vær­ nepligt modsatte han sig og hævdede, at »det klogeste, den danske Krigsminister og den danske Regering selv midt un­ der den farlige Krig, hvor alt staar paa Spil, kunde gøre, det vilde være ikke at udskrive en eneste Mand mere til tvungen Krigstjeneste, men at henvende sig til det danske Folks Fæ­ drelandskærlighed og til den danske Ungdoms mageløse Fri­ villighed, en Frivillighed, der altid vil vise sig rede til at forsvare det gamle Danmark, saa længe det er værd at for­ svare«. I Overensstemmelse hermed udtalte han sig imod »staaende Hære«, der aldrig er bievne oprettede til Fædre­ landets Forsvar, men til Undertrykkelse af Folket og Folke- friheden eller til fordærvelige udenlandske Krige. I det brændende Spørgsmaal om Valgretten udtalte Grundtvig, at han ingenlunde regnede Valgret til de utabe- lige Menneskerettigheder; han havde ogsaa haft Betænkelig­ heder ved, at man havde ladet Rigsforsamlingens Medlem­ mer vælge ved almindelig Valgret. Men »det vilde være uklogt og farligt at berøve Folket det allermindste af den Valgret, der uanmodet er givet det, som det kun har brugt een Gang, og vi vil dog ikke sige misbrugt ved at vælge os«. Under Forhandlingerne om de kirkelige Forhold kunde det ikke undgaas, at de to gamle Modstandere Mynster og Grundtvig tørnede sammen. M y n s t e r stillede Forslag om, at de fra Folkekirken afvigende Trossamfund kun ved særlig Lov kunde faa Ret til at holde offentlig Gudstjeneste, og om, at kun Medlem­ mer af anerkendte Religionssamfund skulde have Adgang til Nydelsen af fulde borgerlige Rettigheder, og det endda kun, for saa vidt disse ikke maatte medføre særegne For­ pligtelser til Folkekirken. G r u n d t v i g derimod gjorde gældende, at efter hans Overbevisning havde den ægte op­ rindelige Kristendom aldrig stræbt efter at faa et Rige af denne Verden, et borgerligt Herredømme over Folk og Ri­ ger. De Kristne har altid krævet fuldstændig Frihed for deres Tro og Gudsdyrkelse, men følt, at vilde de nægte an­ dre den samme Frihed, forstyrrede de selv det Frihedsele­ ment, hvori Kristendommen ene kan aande, leve og trives. Hvor Trosfrihed fattes, der kan heller ikke den borgerlige Frihed slaa Rod, og naar man vil kyse os fra denne Frihed ved at opregne og udmale alle de Farer, som den skal kunne føre med sig, da skal vi bære os ad, som naar nogen vilde