NFSGrundtvig_1923

212 var Faderen aandelig og hjertelig med, og han havde en Sang til hver Sejr og til hvert Nederlag og Mindesange over de faldne, hvad enten han kendte deres Navne eller ej. Her skal blot nævnes hans vældige Opsang: »Danmarks Løve, ryst din Manke«, hans Trøstesange over Nederlagene ved Slesvig og Egernførde, hans Sejerssange efter Slagene ved Fredericia og Isted, hans Mindesange over Vilhelm Blom, Brødrene Dalgas og den ubekendte, dødelig saarede Menig­ mand fra Istedslaget, der ved Synet af de tagne Kanoner udbrød: »Ak, Herre Gud! skulde jeg endnu have den Glæde i dette Liv!« Men især maa nævnes Sangen fra Maj 1848, der efter 1864 ret er levet op paa Folkets Læber: »Fæderne- land ved den bølgende Strand«. Det var hans Ønske, at Kampen for Sønderjylland maatte blive ført med al mulig Kraft, saa da man efter Sejren ved Dybbøl den 5. Juni 1848 stadig underhandlede, skrev han: »Vaabenstilstand i Maaneder tre, den har vi haft jo, saa vidt jeg kan se. Vaabenskifte i Dagene tre, det har jeg savnet, og det gad jeg se.« Da Frederik den Syvende lod udskrive Valg til en grund­ lovgivende Rigsforsamling, søgte Grundtvig at komme med, fordi han »gerne vilde give et dansk Ord med i Laget«, fordi han ønskede, at Troens, Tankens og Ordets Frihed skulde sikres saa godt som muligt ved den frie Forfatning. Han mente, at ingen var nærmere til at vælge ham end Danmarks Sømænd, hvis Pris han saa tidt havde sunget,og stillede sig derfor i Københavns Ilte , nu 8de,Valgkredsi Nyboder; men her stillede sig ogsaa Holmens- Chef, og vel fik Grundtvig efter den ualmindelig livlige Valghandling de fleste Stemmer ved Kaaringen; men da det kom til skriftlig Afstemning, turde »Holmens faste Stok« ikke stemme mod Holmens Chef, saa han fik 369 Stemmer mod Grundtvigs 313. E fter Valget indgav over 2000 Mænd fra forskellige Egne af Landet et Andragende til Regeringen om, at Grundtvig maatte blive kongevalgt Medlem af Forsamlingen; men det gik Regeringen ikke ind paa. Den valgte derimod Professor H. N. Clausen, der paa Valgdagen var falden i Præstø for Bomuldsvæver Hans Hansen fra Mern, en vel begavet Mand, hvis Fortid imidlertid ikke ret taalte Dagslyset.