NFSGrundtvig_1923

201 tilsammentaget udgøre et saa mageløst Forbud mod al den Tidshistorie, som var værd at læse, at Kancelliet vist selv vilde forfærdes ved at se det i Kraft«. Og saa var der for det femte kommet en splinterny Bestemmelse til i Udkastet, der truer med Bøder fra 200 til 1000 Rigsdaler eller efter Omstændighederne med Fængsel fra 2 Maaneder til et Aar, enhver, der »søger at opvække Had og Forbitrelse mellem de forskellige Statsdele eller de forskellige Samfundsklasser i Staten«. En saadan Bestemmelse vilde jo til enhver Tid være farlig, men i hine Dage, da Kampen imod Slesvig- holstenerne, og da Bondevennernes Agitation var i fuld Gang, maatte den gøre Forbitrelsen ulægelig, mens der ved virkelig fri Forhandling om Spørgsmaalene kunde være Haab om mindelig Overenskomst. Grundtvig følger i sit Skrift Udkastet fra Paragraf til Paragraf og slutter med indstændig at fraraade dets Vedtagel­ se. Det blev da ogsaa henlagt, og paa Kongens p e r s o n l i g e Foranledning udstedtes den 3. Juni 1846 en » P l a k a t om n o g l e m i d l e r t i d i g e L e m p e l s e r i A n o r d n i n ­ g e r n e o m T r y k k e f r i h e d e n«. Her tillodes det Bla­ dene under det sædvanlige Ansvar at optage politiske Medde­ lelser, og tillodes, at Skrifter paa over 6 Ark kunde udgaa uden Censur (før 24 Ark), og at Censuren for mindre Skrif­ ter ikke maatte medtage mere end to Døgn. Endelig fastsattes det, at intet beslaglagt Blad eller Skrift kunde sagsøges for sit Indhold (Beslaglæggelsen var S traf nok), medens den paa­ gældende Redaktør eller Forfatter frit kunde gaa til Domsto­ lene. Med denne Plakat var i Virkeligheden Brodden brudt af Pressekampen; og medens Sagsanlæg, Beslaglæggelse og Bø­ der havde forbitret Sindene, navnlig i Aarene 1842—44, blev de nu sjældnere og sjældnere, saa med Hensyn til Pressens Forhold var Kristian den Ottendes to sidste Regeringsaar en rolig Tid. Endnu var der et vigtigt Spørgsmaal oppe i disse Aar, hvori en Del af de national-liberale kunde gaa sammen med Grundtvig, nemlig Spørgsmaalet om T v a n g s d a a b af Bap­ tisternes Børn. De egentlige Modstandere i en Kamp, der i Fyrrerne stod herom, er Mynster og Grundtvig, skønt det ser ud som en Kamp mellem Kancelliet og Præsten (siden Biskop) P. Kr. Kierkegaard.