NFSGrundtvig_1923

200

livedes Dagsliteraturen mest ved Pennefejder om Navneværdi og Kejserens Skæg og blev til sidst saa tom og øde, at »L æ s e- f r u g t e r n e « og den indbyrdes Undervisnings » L æ s e t a ­ b e l l e r « var den danske Litteraturs ypperste Nyheder. Disse Udtryk findes i hans »Forord« til en Afhandling fra 1845, hvori han stærkt fraraadede Vedtagelsen af det Udkast til en ny Trykkelov, som Regeringen i 1844 havde forelagt Stænderforsamlingerne i Viborg og Roskilde. Kongen havde udtalt som sin Hensigt hermed at hæve alle unød­ vendige Indskrænkninger af Trykkefriheden og ved bestemte, alvorlige Lovbestemmelser at sætte Skranke for dens Misbrug. Men Grundtvig holder for, at i den Retning er Udkastet for­ fejlet og værre end Forordningen af 27. September 1799. For det første skulde alle Ugeskrifter og Dagblade gen­ nem Politiet anmeldes i Kancelliet og stille en Kavtion af 2000 til 4000 Rigsdaler som Sikkerhed for Betalingen af Bøder, hvad dog Forordningen af 1799 ik k e 'k en d e r noget til. For det andet var Forordningens Paragraf om Fornær­ melse mod fremmede Lande udvidet til at omfatte »bitre og nedsættende Fremstillinger af en venskabelig Stats For­ fatning eller de Forholdsregler, der følges af sammes Rege­ ring«. »Altsaa,« siger Grundtvig, »kan ingen faa Lov til at tale nedsættende f. Eks. om Frankrigs (parlamentariske) For­ fatning, der jo er Danmarks (enevældige) fuldstændig mod­ sat.« For det tredie vilde Ytringsfriheden med Hensyn til indenlandske Forhold ogsaa blive stærkt indskrænket, hvis Udkastet bliver til Lov. Det havde saaledes ombyttet Forord­ ningens Udtryk »Regeringsform« med »Statsforfatning«, hvor­ ved det hele var blevet usikkert. Regeringsformen: arvelig, uindskrænket Monarki er nemlig en klar Sag, mens Statsfor­ fatningen: Grundforholdet mellem den uindskrænkede Konge og det fribaarne Folk er en meget dunkel Sag. Oprettelsen af Folkeraadet er nemlig en Forandring eller Udvikling af Statsforfatningen, men ikke af Regeringsformen. For det fjerde fandt han Udkastets Forbud alt for strenge med Hen­ syn til Fornærmelser mod a l l e dem, der efter Kongeloven k u n d e komme til at arve den danske Trone. Hvor mange det var, vidste ikke en Gang han, der dog havde befattet sig en Del med de danske Kongers Slægtsregistre. Men »dette, at ingen danske Skribent maatte i Blad eller Bog skrive fri­ modig om nogen venskabelig Stat eller om nogen Prins, der mulig kunde komme til at arve den danske Trone, vilde da