NFSGrundtvig_1923

2 0 2

E fter Kristian den Ottendes Tronbestigelse havde Bap­ tisterne indsendt forskellige Andragender til Kancelliet om Trosfrihed for deres Sekt. Erklæringer herom indhentedes fra Biskopperne, hvis overvejende Flertal bestemt fraraadede at give en saadan almindelig Religionsfrihed, og heri var Kancelliet enigt, men fandt det tvivlsomt, hvorledes Sagen skulde ordnes for de Personers Vedkommende, der var gaaede over til Baptismen, og navnlig, hvorvidt Baptisternes Børn skulde have Lov til at forblive udøbte. Det mente f. Eks. S t e m a n n og Ø r s t e d , mens B e n t z e n og H o l m indstil­ lede, at Børnene burde døbes, og at der skulde beskikkes dem en Værge, der havde at drage Omsorg herfor. L a n g e fra­ raadede almindelige Forholdsregler. Kongen, der under denne Sags Forhandling blev stærkt paavirket af Mynster, sluttede sig til Bentzen og Holm, og den 27. December 1842 ud­ stedtes en Plakat, der bestemmer, at hvis Forældrene ikke inden en fastsat Tid lod deres Børn døbe, skulde der af Øv­ righeden beskikkes Værger, der saa, hvad end Forældrene sagde, skulde føre dem til Daab. I Kraft af denne Plakat mødte i Begyndelsen af Aaret 1843 Gaardmand Jørgen Hansen af Pedersborg ved Sorø som beskikket Værge for den baptistiske Indsidder Jens Jen­ sens Barn hos Sognepræsten i Pedersborg, Lic. K i e r k e- g a a r d og forlangte Barnet døbt. Kierkegaard, der ikke med god Samvittighed kunde udføre denne Daab mod Forældrenes Vilje, nægtede at udføre den og indsendte straks gennem Bi­ skop Mynster en Ansøgning om Fritagelse derfor. Biskoppen, der som Præst havde staaet i et venligt For­ hold til Kierkegaards Fader og godt kendte Sønnen fra hans Hjem, tilskrev ham straks efter et privat Brev, hvori han udtaler, at Kierkegaards Andragende har bedrøvet ham langt mere, end Kierkegaard aner, og beder ham indstændig endnu en Gang at prøve sin Samvittighed uden forudfattet Mening. Er Loven urigtig, falder Ansvaret paa dem, der har givet den, men en gejstlig skal fremfor alt lyde Kongens Befalin­ ger. Hvad Kierkegaard havde anført om Ordinationsløfte og Præsteed, har ikke mindste Betydning. Sakramentet kan godt forvaltes sømmeligt ved en tvungen Daab; andre end Foræl­ drene kan godt svare Ja paa Barnets Vegne. Og med Hensyn til Opdragelsen er Baptistbørnene ikke værre stillede end aabenbare ryggesløse og ugudelige Forældres Børn. Han beder til Gud, at hans Forestillinger maa finde Indgang hos Kierke-